“På hvilken uddannelse har du lært det du kan?” spurgte en klient mig for nylig. Det er et godt spørgmål, af den slags der ikke kan gives et kort sandt svar på. For sandheden er, at jeg har lært noget på hver uddannelse jeg har været på. Fra fysioterapien med dens eksakte mekaniske forståelse af sammenhængene i kroppens indre anatomi. Fra kadaverstudierne der lærte mig at i virkeligheden er heller ikke anatomien selvfølgelig så simpel eller ensartet som lærebøgerne. Fra psyko…logien der boostede min interesse i sammenhængen mellem psyke og krop – og de præg der er sat i os af vores historie og levet liv. Fra 18 års efterfølgende uddannelse via de dygtige mestre i forskellige behandlingsdiscipliner og forskellige fag som jeg har været beriget af undervejs. Fra forskellige hjørner af de fag der ligger i en integreret manuel behandlingsforståelse, i et kontinuum der spænder fra New Zealandsk ledbehandling over en særligt subtil sydeuropæisk osteopatisk tradition til flere former for kraniosakralterapi og akupunktur. Fra forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser, fra øst og fra vest.
Erfaringen har vist mig, at det er i syntesen mellem faglige discipliner at nye løsninger findes. At man bliver klogere og dermed en bedre kliniker af at søge at forstå en problemstilling fra flest mulige vinkler. (Man bliver også mere forvirret på et højere niveau og mere nysgerrig.) At nye løsninger kræver brud med vanetænkning – og at det iøvrigt ofte er af verdens originaler man i sandhed kan lære nyt. At ingen kliniker kan alt…så et stærkt fagligt netværk af samarbejdspartnere er uvurderligt, både for behandleren og klienten.
Jeg lærer stadig. Jeg lærer på kurser i ind- og udland af manuelle mestre, og jeg lærer især når jeg møder mestre der ser verden anderledes end jeg, faktisk. Måske fordi det grundlæggende er sundt at blive rystet ud af sin comfort zone. Først og fremmest lærer jeg hver gang der træder en ny klient ind ad døren i klinikken og udfordrer mig på hvor forskellige vi er – i virkeligheden. Tak for tilliden;)
Her et lille klip med et udsnit af min virkelighed: Størstedelen i os er væske. Det er væske i myriader og netværk der forbinder os fra isse til fod. Det er ren poesi og et faktum der bør være omdrejningspunkt i moderne manuel behandling – hvis altså man spørger mig…. Så til dig der stillede spørgsmålet i sidste uge – her var dit svar;)
