Nogle gange er uheldet jo ude, som bekendt. Det kan der komme rigtig meget godt ud af, hvis ellers vi forstår at se mulighederne i det tilsyneladende nederlag. Vidste du for eksempel at det var rent uheld der førte til opfindelsen af penicillin? Eller uheld er måske endda så meget sagt, og rent var det heller ikke helt: Forskeren Alexander Fleming sjuskede tilsyneladende med rengøringen, siger historien, og de beskidte petriskåle blev starten på opfindelsen af penicillin. Antabus, Viagra og den moderne pacemaker er andre eksempler på forskning der startede som uventet udvikling i laboratoriet og kun så dagens lys fordi forskerne var vågne og modige nok til at gribe det uventede.
Et andet eksempel er forskeren Luigi Galvani, som i 1780 ved et tilfælde opdagede at dissekerede dele af en frø reagerede på strøm. Det fik ham til at tænke at datidens opfattelse af nervesystemet måske var forkert: Man mente dengang at nerverne var hule kanaler som førte et ukendt stof med sig, og man forstod faktisk ikke hvorfor eller hvilken betydning det havde. Galvanis opdagelse førte til den forståelse vi gennem sidste par hundrede år har haft af nervesystemets funktion, nemlig at elektrisk ledede signaler i systemet er selve grundlaget for at nervesystemet sender og modtager information.
Ny dansk forskning viser imidlertid at vi måske fortsat ikke har forstået nervesystemet helt. Forskere fra Niels Bohr instituttet har nemlig dokumenteret, at lydsignaler tilsyneladende har en betydning for hvordan nervesystemet viderebringer information (se artiklen på min facebookside www.facebook.com/hellerechter.dk). Opdagelsen har skabt røre i det medicinske bagland, for den stemmer jo ikke umiddelbart helt overens med det vi troede vi vidste om nervesystemet. Er der fejl i forsøget og dets konklusioner om lyd, eller skal lærebøgerne om nervesystemet tilføjes et nyt afsnit? Det er alt for tidligt at sige, for ingen ved endnu hvor diskussionen ender, eller hvilken betydning opdagelsen kan have. Jeg glæder mig i hvert fald personligt til at følge diskussionen på området, og jeg tillader mig at være begejstret for uenigheden: Så længe fagfolk kaster sig ud i væsentlige diskussioner, er der jo mulighed for bevægelse og udvikling. Ingen er da nogensinde blevet dummere af en god diskussion, vil jeg mene.
Så jeg kipper med flaget for de skæve tænkere! Dem som tør tænke ud af boksen der indeholder ”den måde vi plejer at gøre det på”, og endegyldige sandheder. Vi har brug for de skæve tænkere, der knokler i årevis for at indhente et højt niveau af eksisterende viden, for derefter at vise modet til at stille spørgsmålstegn ved det lærte og bibringe ny viden derigennem. For indimellem kræver det en helt ny tilgang hvis man vil se helt nye resultater.
