Blog

”Jeg synes du virker lidt følsom, min skat”, sagde min dejlige og ellers kloge mand jævnligt til mig. Sjældent fik han et positivt svar, må jeg indrømme, og det han mente var jo nok også snarere over-følsom. Jeg blev faktisk ret grundigt irriteret, fordi jeg tænkte ”Hvad er det han ikke forstår? Hvordan kan han kende mig så godt og indimellem alligevel forstå så lidt?” Adskillige gange har jeg proklameret for ham at nej, jeg er ikke over-følsom, jeg er bare super-sansende. Det hjalp bare ikke på forståelsen. Omsider udstyrede jeg ham med en tekst om særlig sensitivitet (HSP), og det hjalp faktisk så gevaldigt at jeg nu er overbevist om, at det er forkert når nogle hævder at mænd og kvinder er fra forskellige planeter og derfor pr definition ikke forstår hinanden.

Særlig sensitivitet er et genetisk karaktertræk som 15-20 procent af børn og voksne har, inkluderende altså også mig selv: Vi er særligt sensitive, på fint engelsk kaldet Highly Sensitive Persons (HSP). De resterende 80-85 ikke-sensitive procent af befolkningen vil på grund af den statistiske forekomst af HSP formentlig næsten alle have en eller flere nære relationer til en særligt sensitiv person (HSP). Dermed bliver livet – statistisk set selvfølgelig – lidt lettere for de aller fleste af os, hvis vi alle kender til særlig sensitivitet/HSP.

Så på vegne af alle os sensitive bringer jeg nu en særlig servicemeddelelse, rettet til alle jer ikke-sensitive som vi deler hverdagen med. Med kærlig hilsen:

Særlig sensitivitet er som nævnt ikke en diagnose, men et karaktertræk. Fra de sidste års internationale forskning på området ved vi, at centralnervesystemet og sanseapparatet fungerer lidt anderledes hos særligt sensitive end hos ikke-sensitive: Særligt sensitive mennesker tager nemlig langt større og mere nuancerede mængder sansedata ind end ikke-sensitive, og det betyder jo at nervesystemet arbejdet på højtryk med at bearbejde og integrere data både kropsligt, mentalt og følelsesmæssigt. Det er et faktum.

Når der går kludder i integrationen i nervesystemet eller når mængden af data simpelthen er for stor i for lang tid opstår der gener i form af træthed, udbrændthed, søvnbesvær, stress, smerter, koncentrationsbesvær – og hos børn også indlæringsvanskeligheder, indesluttethed, udadreagerende adfærd eller voldsom reaktion på minimalt input. Det kan for eksempel være at det mærkes voldsomt ubehageligt for barnet at have strømper på, eller at få klippet håret hos frisøren. Jeg ser det hver dag i klinikken: Sensitive børn og voksne, hvor systemet er gået i kludder. De er ikke længere super-sansende, de er overfølsomme p.g.a overstimulering, og de har oftest en hel stribe af de negative følger som HSP kan have. Sådan behøver det ikke at være, selvfølgelig. På hjemmesiden www.sAnsitiv.dk fortæller jeg mere om hvad det indebærer når personlighedstrækket særlig sensitivitet og kroppens centralnervesystem påvirker hinanden.

For der er også fordele ved at være særligt sensitiv: Mange sensitive mennesker har en meget veludviklet indlevelsesevne i andre mennesker, en kreativ tankegang, en stærk intuition og en nuanceret tilgang til problemløsning samt et skarpt øje for detaljer, blandt andet. Her bør jeg dog nok understrege at særligt sensitive mennesker er ligeså forskellige som alle andre, så det er det ikke alle disse fine karaktertræk jeg selv kan skrive under på. Desværre.

For at plus-siderne ved sensitiviteten skal få muligheder for at udfolde sig, kræver det at minus-siderne ikke overdøver: Særligt sensitive har i større grad end andre brug for at der er pauser, det vil sige situationer eller steder i dagligdagen hvor de ekstra mange input til krop, sind og følelser kan integreres. ”Hvad laver du egentlig, når du laver ingenting?” spørger min mand når jeg holder sådan en pause, men pointen med pauserne er jo netop at i de øjeblikke laver jeg lige præcis ingenting, for formålet er at give mit system et pusterum til at integrere alle de ekstra data som ikke-sensitive menneskers system slet ikke opfanger. Og det virker: Hvis man forstår og kender sin sensitivitet bliver det faktisk muligt at vende sensitiviteten, sådan at den bliver et plus i stedet for et minus.

Så et godt råd til dig derude som er særligt sensitiv: Lad lige være med at prøve at leve som om du ikke var sensitiv – du kunne med samme held prøve at skifte din blodtype. Lær at være glad for din særlige sensitivitet. Jeg er glad for min: Jeg er super-sansende, men ikke over-følsom!

Helle er autoriseret fysioterapeut og højt specialiseret i integreret manuel behandling af bevægeapparatet, det viscerale system og nervesystemet, samt i krop-psykesammenhænge. Helle er uddannet NLP-terapeut og hypnoterapeut.

Leave a Comment: