“Mor, jeg har lavet noget til dig henne i skolen” sagde min datter med stolt forventning, da vi sammen hyggede på hendes værelse en dag. “Luk øjnene, Mor”, fortsatte hun. Da jeg åbnede øjnene igen stod hun foran mig med et kropssprog så fuldt af forventning af hun gav indtryk af at danse, skønt hun var uden bevægelse i det øjeblik. Og så overrakte hun mig den fineste lille ting: En multifarvet perle, sat på en tandstik som var monteret på en hjemmelavet piedestal af pap, tape og papirkugle. Den udtrykker, kan jeg jo se, hendes kærlighed til mig, den viser vores fælles historie og den rummer hendes tillid til at jeg i den ser vigtigheden af, at hun tænkte på mig lige der. Hun kunne have brugt tiden på at gynge, danse eller lege – men hun valgte at lave en piedestal til en perle til mig. Den har glimmer i regnbuefarver, og den er helt særligt udvalgt blandt samtlige perler i mængden.
Glimmer kan man på mange måder kun få for lidt af i livet. I get it – i love it.
“Mor, du må altså gerne dele et foto af den på facebook og Insta – eller skrive om det i en af dine klummer, sagde hun så genert. Jeg kiggede hende dybt i øjnene – for hvad var det hun ville ha” mig til at forstå her?
Min lille, store pige – her er hvordan jeg læser dig: “Jeg savner dig, Mor, når vi ikke er sammen. Men jeg ved at jeg er så vigtig for dig, at du bærer mig med dig indeni. Lige nu ville det bare mærkes godt hvis du viste mig synligt frem – ligesom en smuk perle med glimmer. Den er et kærligheds-bevis”.
Jeg skriver denne klumme i toget, på vej til en kursusdag imens familien endnu sover. Og jeg vil gøre det med god samvittighed – selvom jeg ved du savner mig, lille skat. For jeg stoler på at du forstår, hvad jeg fortæller dig nu: Jeg ved, at du har gjort dig umage med at vælge den smukkeste perle – der var mange perler at vælge imellem, og du valgte den der var smukkest for dig. Snart vil du være ældre, og de valg du træffer der vil handle om noget andet end perler. Det vil også være kræve at du gør dig umage og nogle af de valg vil være svære. Jeg lover dig, at der vil være afsavn indimellem, på vejen til de mål du vælger. Men jeg lover dig også: hvis blot du gør dig umage, hvis blot du gør dit ypperste hver gang dine valg er vigtige, så er der ingen grænser for hvor langt du kan komme med det du brænder for. Vi vælger nemlig selv vores passioner og drømme. Og jeg glæder mig til at følge din rejse udi passioner i livet. Passioner udi perler og glimmer, og udi alt det guld der ikke glimter.
Den glimtende perle står nu på sin håndlavede piedestal i vindueskarmen i min stue. Dens budskab bærer jeg med mig inderst inde. Af hjertet tak.
Kærlig hilsen, Mor.
