Blog

640.000 mennesker i Danmark har migræne. Det er voldsomt mange mennesker! Derfor blev jeg glad da BTs forside og flere sider indeni avisen for nyligt fortalte, at ny migrænemedicin om 3-5 år måske vil kunne hjælpe nogle af de mennesker som er ramt af migrænen. Lad os håbe det, tænkte jeg – og noterede mig at det var en af de skarpeste forskere på området som udtalte sig.

Medicinfri mgrænebehandling: Er den bedste migræneløsning altid medicin?

Samtidig udtalte forskeren: “Hvis man har hyppige anfald, dvs. mere end 3 anfald om måneden, har vi også et stort behov for rigtig effektiv forebyggende medicin. Vi bruger i den sammenhæng bl.a. blodtryks- og epilepsimedicin, og det har en vis forebyggende effekt. Hos cirka 50 procent kan vi nedsætte styrken og varigheden af et anfald lidt. Men vi ved ikke hvorfor det virker, og virkningen er ikke tilfredsstillende, overordnet set. Så vi har hårdt brug for alternativer.”

Jeg læste sætningen mere end et par gange, før jeg satte mig til tastaturet for at skrive mit svar. Hvad jeg ville sige – hvis man ville lytte – var: ”Tillykke med de nye perspektiver i medicinsk forskning. Jeg hepper på jer! I mellemtiden kunne vi måske se på, hvilke alternativer der faktisk findes i dag til behandling af migræne, for ja, alternativer er der hårdt brug for, som I selv udtrykker det. De nuværende resultater af medicinsk behandling viser jo desværre, som I selv beskriver det, at de nuværende medicinske muligheder ikke er optimale. Langt fra, faktisk.

Jeg har respekt for at I som læger kan vælge at medicinere med midler selvom I ikke ved hvorfor eller hvordan de virker. Hovedsagen er jo at de virker – i hvert fald er det det, som er hovedsagen for dem som har migrænen (og som kan tåle medicinen uden væsentlige bivirkninger).

Alternativ behandling af migræne

Men hvor ville jeg ønske at I havde samme åbenhed overfor saglige behandlingstilgange der ligger uden for jeres snævre monofaglighed: For faktisk har jeg og andre indenfor komplementær medicin ret fine resultater med migræne. Ofte på linje med eller bedre end hvad I selv anfører er effekten af forebyggende medicin.

Sådan behandler jeg migræne i smerteklinikken i Køge

Mine egne resultater bygger på manuel behandling af kroppens dybe hindesystemer som forbinder os på kryds og tværs fra isse til fod. Det dybeste hindesystem omgiver centralnervesystemet og hinderne omkring hjernen – men fordi hindesystemerne hænger sammen, tager behandlingen udgangspunkt i kroppen som en integreret helhed. Ikke i hjernen som et isoleret system.

Jeg indgår i øvrigt i tværfaglige netværk med dygtige behandlere der har en helt anden tilgang end min til komplementær medicin. Derfra ved jeg at for eksempel også ernæringsterapeuter og andre behandlergrupper har gode resultater med migrænebehandling.

Specialiseret behandling af migræne skal være forskelligartet behandling

Lad os tænke ud af boksen sammen: Der er ingen metoder som virker på alle – heller ikke på alle med samme symptombillede. Hvor ville det være spændende, tænker jeg, hvis I havde samme store nysgerrighed på andre former for behandlingssyn som I har på det medicinske felt. Ikke mindst for de 500.000 som er ramt af migræne”.

 

Helle er højt specialiseret i krop-psyke sammenhænge og i integreret manuel behandling af indre anatomiske sammenhænge, som inkluderer både bevægeapparat, kar- og nervesystem samt det viscerale system. Helle er autoriseret fysioterapeut og psykoterapeut. Hun har et dobbelt masterniveau i NLP og hypnoterapi og desuden en international eksamen som kraniosakralterapeut.

Leave a Comment: