Hun vil ikke op at ligge på min briks. Overhovedet ikke. Det fortæller hun mig klart sekundet efter at hun er trådt ind og har fyldt klinikken med al sin charme og særlige sødme og samlede livserfaring på 6 år. I hånden har hun sin særlige fortrolige, Bamsen. Mor træder klogt lidt i baggrunden og giver plads til at Prinsesse L og jeg sammen kan finde ind i det særlige magiske rum der skabes når børn viser tillid. Hun fortæller mig om alt det vigtige i livet: Om skolestart i børnehøjde, om at det er svært at falde i søvn og at nu er foden begyndt at gøre ondt om natten så hun slet ikke kan sove. Om Bamse og hans hang til te-selskaber.
Prinsesse L og hendes Mor har haft nogle gode snakke derhjemme før jeg så dem. Om at det er en kæmpe mundfuld at starte i skole, og at kroppen og hjernen godt kan blive overvældet så man kan blive snydt lidt. Så måske er det slet ikke foden der driller – måske mærkes det bare sådan, har de talt om. Det er en god forklaring, synes jeg – og jeg kan se i Prinsesse Ls øjne at det giver mening for hende. Nu har Prinsesse L indtaget briksen. Da jeg forsigtigt checker de strukturelle sammenhænge i hendes krop og nervesystem, finder jeg nogle strukturer i lysken og lænden som spænder i et uhensigtsmæssigt mønster. Når jeg påvirker området forsigtigt kan Prinsesse L mærke det i sin fod. Vi snakker sammen om, at det skyldes påvirkningen af nerver og kar der skal igennem det spændte område og ned i benet. Imens jeg behandler hende forklarer jeg, at hendes krop og hjerne og følelser er helt fyldt op af alt det nye i denne periode, og det er derfor hendes krop klager. Store omlægninger kræver mange ressourcer, ikke mindst når man er et lille liv der har lidt ekstra i bagagen, og Prinsesse L´s system er særlig sårbart fordi hun er født for tidligt og er sansesart. Da hun har ligget på briksen en stund i mine hænder fortæller hun, at nu har hun ikke ondt i foden mere. Med stor alvor tilføjer hun “jeg skal lige høre hvad Bamse siger”. Så lytter vi sammen til Bamse og det stille nærvær. “Han siger”, fortæller prinsesse L “at vi vil altså også gerne besøge dig en anden dag”.
Jeg er ellers ikke royalist men må erkende at jeg her er helt blæst bagover – det er alt for sjældent at man møder en sand prinsesse af hjertet. Bliv ved med at være dig selv, Prinsesse – alt andet ville være en dårlig kopi.
