Jeg er junkie. Sukker-junkie, men jeg junker ikke mere. Her er min break-up blues til Sukker:
Fra min barndom husker jeg fødselsdagsfesterne, hvor du var i lagkagen der var selve symbolet på fejringen. Jeg husker stemningen ved bordet, lysene i kagen og duften af sød glasur. I min pure ungdom var du i overflod i de mængder af chokoladeis som jeg i selskab med gode veninder dulmede teenage-årenes tilbagevendende hjertesorg med – vi syntes dengang at det fyldte på en rar (omend kortvarig) måde i det udefinerbare smertende tomrum indeni. Talrige gange igennem årene var du der i den stemningsmættede biograf hvor slikposerne raslede imens spændingen steg, romantikken kulminerede eller latteren bragede befriende ud i mørket. I voksenlivet har du fulgt mig gennem mange hyggeaftener hvor samlingspunktet var ”hvad-vi-putter-i-munden”. Mange sene nætter med eksamenslæsning, mange lange faglige møder og forældremøder har du forsødet. Du fik indimellem hverdagen til at glide lidt nemmere ned, indrømmer jeg. Du fik umærkeligt smeltet dig ind i min følelsesmæssige historie. Gennem min historie har jeg nærmest dannet sjælebånd til dig, fordi mit indtag af sukker blev synonym med svingningerne i mit livs følelsesmæssige soundtrack. Jeg tror det især er derfor, at det er så svært at sige farvel.
Jeg vil savne dig, ikke hver dag men ofte og formentlig meget længe. Ikke kun på grund af min følelsesmæssige historie med dig, men også fysisk savn. For cellerne i min hjerne skriger stadig når de ser andre i dit selskab. Jeg bliver nærmest jaloux.
Gang på gang har du overbevist mig om at vi var gode for hinanden, dig og mig. Du fik mig manipuleret til at tro, at du gav mig overskud. Det var selvfølgelig løgn, hvilket jeg med mit intellekt jo altid forstod, men du havde været en kendt grundtone i mit følelsesmættede soundtrack så længe at det virkede uoverskueligt at sige farvel. Det var løgn du fyldte mig med, eller rettere: løgn jeg fyldte mig selv med. Langsomt gik du fra at være en detalje der forsødede hverdagen til en usund besættelse, imens jeg i stadig mindre grad værdsatte hvad jeg så i spejlet. Det gav en dårlig smag i munden.
Hvem skal fylde din plads nu? Hvem skal trøste mig når jeg er ked, og løfte mig når jeg er træt? Hvem skal hygge om mig og være min sikre date til tøseselskabet? Et øjeblik bliver jeg næsten bange, for jeg mærker at jeg er på ubetrådt grund og den gynger. Men jeg er sikker i min beslutning:
Jeg fortjener bedre, og det er derfor at jeg nu ender vores lange historie sammen: Det er slut mellem os. Det handler ikke om dig, det handler om mig. Goodbye, Sucker! Farvel, Sukker.
