Blog

Idag besøgte Sigurd mig for første gang. Sigurd hedder selvfølgelig ikke Sigurd ude i virkeligheden, det gør han kun i historien her. For vi havde sådan en god samtale, Sigurd og jeg, så jeg tænkte at jeg vil dele den med jer: Sigurd er en skøn dreng på 4 år. Hans mor har overtalt ham til at komme ind til mig, fordi nogen af de voksne i børnehaven har gjort nogle observationer som har fået dem til at foreslå, om Sigurd måske har nogle spændinger, som jeg kan hjælpe ham med. Og det er jo alt sammen meget godt og relevant – bortset fra, jo altså, at Sigurd ikke lige har super meget lyst til at besøge en halvgammel krage som mig på en støvet sommerdag. Faktisk emmer det ud af Sigurds kropssprog: “Det er lidt træls at være her. Og jeg skal bare IKKE op på den gamle krages briks!”

Men på briksen har jeg  – nærmest ved en tilfældighed – placeret min samling af næsten-magiske sten. Iblandt dem er nogle af verdens muligvis-mest-magiske-og-i-al-væsentlighed-ægte-ædelstene. Man må holde dem i hånden, når man sidder på briksen. Det synes Sigurd alligevel er en lille smule cool. Vi snakker mest om diamanter, ham og jeg, imens mor og storebror klogt holder sig i baggrunden. Diamanter er cool, synes vi. Og den diamant, som Sigurd finder iblandt mine magiske sten er i hvert fald ægte, siger Sigurd. Det synes jeg også godt jeg kan se. Tilfældigt bemærker jeg højt, at reglen jo er sådan, at hvis man lægger sig ned, må man beholde diamanten. Sigurd lægger sig nu glad, og vi aftaler at det er ok at jeg mærker ham på kroppen med mine hænder, imens han med sine hænder mærker på diamanten. Den har helt glatte sider og skarpe ender. Sejt.

Og så snakker vi sammen, os to diamant-elskere, imens jeg i ubemærkethed checker de strukturelle sammenhænge der forbinder hans unge system på kryds og tværs: centralnervesystemets hinder, hinderne om organerne, muskelspændtheds-sammenhænge og leddenes bevægelighed. Vi snakker sammen om diamanter og om sommerferie og om pizza og om hvordan man kan ha´det i sin krop. “Hvordan har man det, når man er spændt?” vil jeg gerne vide. “SÅ er man i hvert fald glad”, siger Sigurd med en overbevisning og en sprogforståelse der fortæller mig en del mere end han er klar over. Det er fedt at være glad. Og jeg tænker et øjeblik at vi nok er mange voksne der her kan lære af en 4-årig, der insisterer på at den selvfølgelig sammenhæng fra en spændt krop er til en glad følelse (ikke til en oplevelse af stress, pres eller belastning). Vi taler også om andre vigtige måder man kan ha´det på i kroppen, imens Sigurd undersøger diamanten og jeg undersøger Sigurd.

Sigurd er taget hjem nu – han glæder sig til at vise sin Far sin diamant. Han glæder sig også til sommer med familien og pizza i sydeuropa. Og derefter kommer Sigurd for at besøge mig igen – for det er vist alligevel ok at besøge halvgamle krager i støvede midtbyer;)

Al god børnebehandling eller babybehandling handler i udgangspunktet om tillid. Om at forstå det børnene fortæller – med deres kropssprog, med deres intonation og tøven, med deres ordvalg og med valget af hvad der forbliver usagt. Selvfølgelig er det også helt selvindlysende vigtigt at vælge en behandler, som er knivskarp i sine behandlerkompetencer. Men mit klokkeklare budskab herfra er: Børn skal være i hænderne på en, som de har tillid til. Helt bogstaveligt. Stol altid på din mavefornemmelse, når du som forælder følger dit barn til behandling: I valget af behandler er du dit barns stemme.

Tak for besøget, Sigurd – tak for tilliden.

 

 

 

Helle er autoriseret fysioterapeut og højt specialiseret i integreret manuel behandling af bevægeapparatet, det viscerale system og nervesystemet, samt i krop-psykesammenhænge. Helle er uddannet NLP-terapeut og hypnoterapeut.

Leave a Comment: