Blog

Kraniosakralterapi er en meget blid manuel behandlingsform, hvor behandleren med sine hænder laver subtile tredimensionelle træk og tryk for at korrigere uhensigtsmæssige spændingsmønstre i kroppens forskellige strukturer, der forbinder os indvendigt fra isse til fod. På den måde stimuleres også kroppens naturlige, selvhelbredende kræfter.

I kraniosakralterapien ser vi kroppen som en samlet helhed, hvori vores forskellige strukturelle systemer påvirker hinandens funktion: For at systemet kan fungere bedst muligt, at det vigtigt at delsystemerne fungerer bedst muligt, og derfor sigter kraniosakralterapien bredt på at afspænde hindesystemerne omkring muskler, led, knogler, organer, blodførende kar og nerver samt centralnervesystemets hinder omkring rygmarv og hjerne.

Kraniosakralterapien har et væsentligt omdrejningspunkt i en holistisk forståelse af mennesker: Krop og psyke hænger sammen. Eller sagt på jævnt dansk: Vi bærer både vores følelsesmæssige og vores strukturelle historie i kroppen. Det er langtfra mystisk, egentlig: Også i vores almindelige sproglige vendinger anerkender jo vi sammenhængen. For eksempel siger vi  at ”han bærer meget på sine skuldre” eller ”hun bider tænderne hårdt sammen i den her periode”. På samme måde som et piskesmæld påvirker os fysisk og kan efterlade spændinger i krop og nervesystem, ja, på samme måde vil piskesmældet ofte indprente sig i os med en fysisk reaktion på det følelsesmæssige chok (med videre).

Kraniosakralterapien har sit meget-lidt-mundrette-navn fra de anatomiske strukturer, der er omdrejningsakserne i behandlingen: Centralnervesystemets hinder og det sammenhænge. Det er dette anatomiske hindesystem som er fokus i blog-indlægget du netop nu læser, også selvom alle dele af det kraniosakrale system (dvs. ansigtets og kraniets knogler , hindesystemet og cerebrospinalvæsken der omgiver hjerne og rygmarv) fungerer som og i klinikken behandles som en enhed.

Centralnervesystemet består af hjerne og rygmarv. Det er omgivet af et flerlaget hindesystem samt af det beskyttende væskesystem som er imellem nogle af hindelagene. Hindesystemet kaldes i faglige sammenhænge for durasystemet (hvilket er noget forenklet, da dura blot udgør en del af det flerlagende system). Dura omgiver altså hjernen, og deler sig i nogle indre lag (hjernesegl), der adskiller og støtter forskellige dele af hjernen: De to hemisfærer i storhjernen adskilles af falx, og storhjernen adskilles fra lillehjernen via nogle seje teltdugs-lignende bindevævsstrøg  (tentorium cerebelli). Lillehjernen deles også af et bindevævsstrøg (falx cerebelli). Hindesystemet forlader kraniet via foramen magnum, hvor der er tilhæftning til de øverste få nakkehvirvler, men fra øvre nakke til korsbenet (sacrum) har hinde-cylinderen ingen hæfter, før hinderne blender ind i selve korsbensknoglen.

Det er vigtigt at forstå, at centralnervesystemets hinder hænger uløseligt sammen med resten af kroppen: Hvor nerverne udgår fra rygmarven omgives de af tynde lag af det flerlagede hindesystem, som du nu kender. Skæve eller uhensigtssmæssige træk i kroppen kan give ubalancer i centralnervesystemets hinder – og omvendt. Og her er kraniosakralterapi et uvurderligt redskab i min klinik. Når det er sagt vil jeg samtidig gerne gøre det tydeligt for dig, at jeg sjældent behandler udelukkende med kraniosakrale teknikker: Eksempelvis kunne det være relevant at sprede det kliniske fokus videre ud hvis der er spændinger i et område af rygmarvens dua: hvordan er bevægelsen/samarbejdet i ryggens ledflader i dette område? Hvilke nerverødder udgår herfra – og hvilke strukturer løber de til?

Ny forskning (på mus) viser, at hidtil ukendte anatomiske mikrokanaler forbinder knoglemarven i kranieknogle-kassen med hjernens ydre hindelag, dura. Det ser ud til, at kranieknoglernes marv hos mus, der har haft slagtilfælde, producerer mikrostoffer, som formidles direkte fra knoglemarven via de blodførende kanaler til hjernen. Om det samme er tilfældet hos mennesker ved vi ikke endnu – men betydningen af ny viden her kan være vigtig for vores forståelse af hvad der sker i os efter blodpropper i hjernen eller ved sygdomme i hjerne og nervesystem (for eksempel sclerosesygdomme). Det er ikke så tit at ny medicinsk forskning understøtter kraniosakralterapiens grundtanke: Vi er anatomisk og funktionelt forbundet på langt flere og mere nuancerede måder end hvad vores forståelsesmodel kan rumme. Forskning er, når den er bedst, en model af virkeligheden som vi kan inspireres af. Som her.

Jeg har fundet en video der viser dig, hvor fantastisk en konstruktion centralnervesystemets hindesystem faktisk er. Her får du et fint indblik af strukturerne inde i din rygrad, inklusive rygmarven og dens hinder:

https://www.youtube.com/watch?v=dLMoP5bTvI8

På samme måde findes der på youtube adskillige videoer med fremragende dissektion af hjernens hindesystemer – af pædagogiske årsager viser jeg dem ikke til dig her;)

Følg gerne med andre steder på bloggen og på facebooksiden, hvor jeg skriver om et andet væsentligt omdrejningspunkt i kraniosakralterapi: hjernens fascinerende væskesystem og dens betydning for vores helbred. Samt om det spændende forskningsarbejde omkring hjernerystelser som foregår hos Upledger Institute International, hvorfra jeg har taget min internationale certificering i  kraniosakralterapi.

Helle er autoriseret fysioterapeut og højt specialiseret i integreret manuel behandling af bevægeapparatet, det viscerale system og nervesystemet, samt i krop-psykesammenhænge. Helle er uddannet NLP-terapeut og hypnoterapeut.

Leave a Comment: