Vores hjerne og rygmarv omgives af en væske, som hedder cerebrospinalvæsken. Væsken har vigtige egenskaber, blandt andet beskytter den mekanisk din hjerne og nervesystemet imod stød og slag, på samme måde som din airbag i bilen gør det. Men vi antager sammen med lægevidenskaben også, at væsken har betydning for hjernens funktion: Væsken bringer næringsstoffer til og fjerner affaldsstoffer fra din hjerne. Væsken har en betydning, antager forskere, for immunsystemet, trykket i hjernen og hjernens blodgennemstrømning kan hænge sammen med cerebrospinalvæskens flow.
Hjernevæske og kraniosakralterapi
Selvom vi ikke endnu kender de bagvedliggende fysiologiske mekanismer til fulde, er der altså grund til at tro på, at det er vitalt for os, at cerebrospinalvæskens funktion er i balanceret flow. Du får et lynhurtigt indblik i væskens flow om hjernen (men ikke om rygmarven) her:
I hjernens hulrum produceres hvert døgn cirka 500 milliliter cerebrospinalvæske. Der er cirka 125 milliliter væske i flow i dit system konstant, og det følger naturligt heraf, at væsken produceres, cirkulerer i/omkring centralnervesystemet og reabsorberes i hjernens venesystem (og i et ukendt omfang formentlig også i lymfesystem).
Når din hjerne bliver renset
Din hjerne renses for affaldsstoffer af cerebrospinalvæsken, siger nyere forskning (på mus) som du kan læse i denne danske artikel. Her bliver det nærmest selvindlysende vigtigt for mig: Vi bør interessere os for denne fantastiske væske – ikke kun på grund af Alzheimers sygdom (som artiklen foreslår), men også andre neurologiske sygdomme og på grund af gråzoneområder: Hvad betyder cerebrospinalvæskens rensning af hjerner for vores almene velbefindende – og for børns indlæringsevne, for eksempel?
Det er kraniosakralterapiens påstand, at behandlingen af det kraniosakrale system hjælper med at balancere systemets samlede funktion. Det er en påstand der bakkes op af mange kliniske erfaringer verden over, men det er ikke et område som er videnskabeligt undersøgt. Videnskab eller ej: Jeg ville hverken spilde din eller min tid på væske-aspektet af kraniosakralterapi, hvis ikke det netop var fordi at erfaringen har lært mig: Det gør en klar forskel. Men jeg vil da gerne understrege for dig: Kraniosakralterapi er ikke videnskab. Det er et omhyggeligt håndværk, som i det omfang der er muligt inspireres af videnskab. Sådan er det i hvert fald i mine hænder: Kraniosakralterapeut er nemlig ikke nogen beskyttet titel, og kraniosakralterapi er meget, meget forskelligt forstået og udført af forskellige behandlere.
Kraniosakralterapi og hjernerystelse
Jeg har selv taget en international certificering i kraniosakralterapi hos Upledger International, som er en international skole. Upledger International forestår blandt andet et meget interessant arbejde i hjernerystelser indenfor amerikansk fodbold i øjeblikket. Det skal jeg nok komme tilbage til en anden gang.
Jeg vil slutte på en mere poetisk tone end vi startede ud med. For kraniosakralterapi er også en holistisk tilgang, der rummer sammenhængen mellem krop og sind og følelser. Et kunstfærdigt håndværk der, når det er bedst, minder os om, at vi er mere end bare summen af dele i os. Livet er en dans – og vi danser!
kraniosakralterapeuten danser med dig
Indeni danser vi også, som du kan se i dette lille videoklip ,der viser hvad vi ellers ikke i forskningen har set i væsentligt omfang: Dine væskesystemers flow påvirker hinanden: Dit hjertes rytme påvirker din hjerne. Hvorfor vi ikke har set det før, spørger du? Måske kiggede vi blot ikke i den retning med åbne øjne. Måske var vi blot endnu ikke så kyndige, at vi med forskning kunne se netop denne sammenhæng. Det er tankevækkende – i hvert fald når man som jeg er en nørdet håndværker, der insisterer på, at videnskaben blot er en model af virkeligheden. Lad os aldrig glemme at livet er større end modellen, fordi den jo aldrig kan være bedre end vores niveau af forståelse:
Mon du allerede har læst andre steder på min blog? Ellers vil jeg anbefale dig at læse indlægget om grundlæggende anatomi i kraniosakralterapi: Centralnervesystemets hinder og omkringliggende strukturer.
Er jeg ligeså stor en passioneret nørd om resten af min faglighed? You bet. Stay tuned, for næste gang jeg skriver her på bloggen bevæger vi os væk fra kraniosakralterapien og over til noget helt andet.
