Vi elsker Hulk – mig og den lille dreng, der i dag for første gang besøgte mig i klinikken. Lad os lege, at han hedder Emil.
Vi elsker Hulk og hans blide, stærke visdom
Emil og jeg, vi elsker Hulk! Faktisk er vi også ret vilde med Bruce Banner, Hulkens hjertevarme, eftertænksomme, afdæmpede og altid rummelige alter ego. Og nåja, personligt er jeg selv derudover også ret begejstret for Mark Ruffalo, der er ”indeni” Bruce banner, lidt ligesom Bruce Banner er indeni Hulken. Sådan en slags maskulin Babushka-dukke af hjertemod og råstyrke er Hulken vel nærmest. En treenighed der er gjort af et stof udover det sædvanlige: Hulken, Banner og Ruffalo. Men det nævnte jeg nu ikke for Emil – for…
Emil er bare 3 år gammel. Og han har en Hulk-figur, som hans kloge mor har købt til ham, fordi Hulk på nogle måder ligner Emil lidt. For eksempel er Emil også meget stærk og hurtig – det kunne jeg lynhurtigt se på ham, da han stod derude i venteværelset og ventede småtrippende på mig. “Og de sko du har på, det er jo præcis den hurtigste slags løbesko, er det ikke?” spurgte jeg Emil i venteværelset. Allerede der mente Emil, at hvis jeg kunne kende hans styrke og hurtighed, så var det måske ikke så galt endda at være hos mig.
Når børn får vredesudbrud og brænder sammen…
Hjemme hos Emil er det ikke kun Hulk, der indimellem bliver meget vred. Det kan Emil nemlig også blive. Bagefter kan han blive ked af det – ligesom Hulk bliver, når han har mistet kontrollen og ødelagt noget.
Emil og jeg talte om, hvad det er, Hulk kan, der er virkelig cool (og som man kan få øje på, når man bare er 3 år gammel): Hulk er voldsomt stærk. Voldsomt monster-stærk, faktisk. I Emils verden er Hulk “kun” en legetøjsfigur, for når man er 3 er man jo ikke gammel nok til at se Marvel-film. Men jeg røbede det alligevel: I filmene er Hulk så voldsomt stærk at han nogen gange smadrer skurkene. Og det må man godt på film. Det er faktisk ret så cool, når Hulk kommer ind i kampen, for Hulk sørger for, at gode sejrer over det onde. Set i det lys, er det voldsomt sejt at Hulk kan bruge sin vrede. Det blev vi enige om, Emil og jeg.
Problemet er bare, at Hulk nogen gange bliver så vred, at han ikke kan styre sin energi. Han bliver så vred, at han ikke kun smadrer skurkene, men for eksempel også smadrer huse og blomster og træer. Det er jo ikke så godt, synes Emil og jeg. Og det synes Hulk heller ikke, for han bliver så ked af det bagefter. Faktisk har han slet ikke lyst til at mærke sin vrede, hvis det skal være på den måde…Hulk, altså. Der er ikke noget ved at være stærk, hvis det man holder af går i stykker af måden, man viser det på (når man mangler muligheder for at vise det på en anden måde).
Specialiseret børnebehandling med få ord
Emil kender godt vreden og ked-af-det-heden, og det kaos der kan være indeni når de to bliver rodet sammen et indre sted, hvor der ikke er sprog. Det var derfor, Emil kom på besøg hos mig i dag. Det talte vi bare ikke en hel masse om -for når man er 3 år bliver der hurtigt alt for mange ord. Alt det der kloge voksenverdennoget med hypnoseterapi og psykoterapi og NLP – det er Emil endnu alt for ung til at rumme. Og det er rigtig vigtgt at acceptere: Vi voksne kan måske godt komme til at tale børn i helt i stykker indeni indimellem, i bar iver for at hjælpe…
Men Emil og jeg talte kun kort og kun om det nødvendige – resten af tiden brugte vi kroppen som indgangsvikel. Vi talte lidt om en følelse, som også er en superkraft, og som det derfor er vigtigt at træne: Vi talte nemlig om at være glad, og hvor det mærkes i kroppen. Og Emil fik en magisk mærke-sten med hjem, som han sammen med sin mor oplader med glæde hver dag til jeg ser ham igen. For det er med magiske mærkesten som med Ipads og mobiltelefonener: De har brug for energi. Så Emil har lovet at overføre glad energi hver dag, til vi ses igen: Hver dag tænker han på noget, der har gjort ham glad idag, og peger på, hvor det mærkes inderst inde. det er træning af, hvad vi gerne vil se mere af, helt basalt. Og det kan der komme meget godt ud af. En masse godt, der er til at tage og føle på, når man bare er en superkvik dreng på 3 år – uden lange rækker af voksenord og besværligheder.
Næste gang jeg ser Emil, har han lovet at ta´sin Hulk-figur med. Så taler vi en lille smule videre sammen. Om at være superhelt og om at være en bette mand, der indimellem mangler ord og de bedste måder at vise sit hjerte på. De måder som smadrer skurkene, uden at røre hverken blomster, træer eller huse.
Behandling af vrede hos børn
I mit faglige sprog hedder det, jeg foretog mig med Emil, en reframing af vrede. Det er man ikke gammel nok til at forstå, når man er 3 år, selvfølgelig. Men man er gammel nok til at forstå essensen: Også vrede kan i nogle sammenhænge være en rigtig god ting.
Hvorfor det er vigtigt for Emil og for os andre? Det er vigtigt, fordi vi ser nye muligheder, når vi magter at se os selv i et nyt perspektiv. Nye perspektiver på vores indre verden, på os selv i verden og på verden omkring os som sådan. Det gælder for Hulk, Bruce Banner og Mark Ruffalo. Det gælder også for Emil, for mig og for dig: Når vi ser os selv og hinanden i et nyt lys, ser vi nye vinkler og nuancer, der gør en forskel i det store billede.
PS: jeg har fortalt Emil, at mine superkræfter sidder i mine hænder. Jeg kan faktisk hjælpe ret meget med mine hænder, både på svære følelser og andet, der gør ondt. Det tænker jeg, at Emil vil være helt cool med at prøve – når først jeg har vundet hans tillid. Men ikke idag.
Og ved du hvad, Emil? Grænsesætning er også en slags superkraft, faktisk. Fint at du mærker, hvor dine grænser går idag. Du er mega sej! Lige så sej som Hulken og Banner og Ruffalo. Mindst.
