Alle forældre gør det – og med god grund: Vi fortæller vores børn historier, som bærer mening. For eksempel når vi fortæller eventyr hvor vi lærer vores børn, at uanset hvad de kommer igennem, kan de besejre drager og vinde kongeriger, blot de bærer viljen i hjertet. Når vi læser Den grimme ælling og lærer dem, at uanset de omgivelser der måtte være deres kan de lykkes på smukkeste vis blot ved at vokse i at være sig selv. Eller når vi læser Peter Plys, som er omgivet af de bedste venner som alle har træk, der kunne få dem diagnosticeret, hvis de gik i en gennemsnitlig folkeskole: Læs om Peter Plys og hans pragtfulde venner, som har karakteristika, vi ellers mest kender fra diagnoselisterne.
De ældre børn, vores teenagere, kaster sig med fryd ud i grufulde horrorfilm, blandt andet fordi de derigennem oplever at at de kan besejre det onde (…på skærmen, i hvert fald, men dermed jo også i vores hjerner som er forbundet til vores indre virelighed). Selveste Stephen King har skrevet et essay om, hvorfor vi er vilde med gru, som du kan læse her.
På mange måder giver de historier vi fortæller mening. Derfor er de vigtige – og vigtige at sortere i. For eksempel fra da min datter sig i en alder af 5 år prinsessehistorier, selvom hun eeeeelskede glimmer og nærmestægte diamanter. “Men historierne er altså dumme, Mor. For de handler alle sammen om piger som skal reddes af en prins. Og hvis det er sådan at være prinsesse, så er det altså ikke noget for mig”…Du kan næsten forestille dig, at eventyr som Askepot, Snehvide og Skønheden & Udyret ikke var blandt de bøger, der blev hevet frem til natlæsning på pigeværelset hos os;)) Vil du også gerne fortælle din datter eller din egen indre prinsesse, at hun kan blive lige hvad hun vil uanset civilstatus – så start dagen med denne supersjove kommentar fra en eventyr til alle de andre og til os: Stuck in this princess stereotype…Let it go, synger prinsesserne her.
Og så er der de historier, vi fortæller os selv. Om verden og om os selv i den. Det er de historier som bliver skabt af de ofte ubevidste overbevisninger og indre begrænsninger, som bliver brillerne vi ser verden igennem…Netop de historier er ofte grundsten i mindreværd og indre uro i krop og sjæl.
I klinikken kigger jeg ofte ind i de historier, som både børneklienter og voksne klienter skriver om sig selv. For de historier, du fortæller dig selv, bliver din indre virkelighed. Så tal pænt, og skriv en historie der virkelig betyder noget;)
Her kan du læse mere om, hvordan gamle historier, som du bærer i din krop og i dit øvrige ændre, kan have betydning for at du idag måske har smerter i krop eller sind. Din krop fortæller og bærer din historie: Både i indre anatomiske sammenhænge som forbinder dig fra isse til fod, og den fortælling er forklaringen på, hvordan årsagen til smerter for eksempel kan sidde et helt andet sted end der, hvor du har symptomer. Men samtidig fortæller din krop din følelsesmæssige historie. Har du været igennem traumer eller chok? Så er den del af din indre fortælling måske netop nøglen der åbner de vigtigste døre i idg, via krop og sind – ind i sjælen.
Her et eksempel fra klinikken, hvor jeg jo både ser børn og voksne med smerter i både krop og sind. Denne historie, havde en dreng og hans kloge mor skrevet om vrede, og drengen bar den i lommen i form af en Hulk-figur. Historien havde så fin en intention om at møde den bette knægt i hans vrede – og det eneste jeg behøvede at gøre var at ændre vinklen, som drengen så historien fra. Vi tog helt bogstaveligt vredne ud af den mørke lomme han bar den i…Læs historien Vred som Hulk
Og her en fabulerende historie, som er et eksempel på hvordan jeg bruger børns egne forestillinger i et magisk møde, der kan forvandle smerter: Læs historien om bi-mester Bøllebob og den magiske olie
Historier er betydningsfulde, i virkeligheden. Og livet er et eventyr, hvis du vælger at skrive det.
Hvilket eventyr mon har talt tydeligst til dig, da mødte det første gang?
kh
Helle
PS: Måske tænker du, at det da havde været oplagt at fortælle om baggrunden for alle historierne i min passionsbog. Og ja…De historier åbner vi en anden dag. Indtil da kan du læse Feminas omtale af bogen med uddrag af historierne her.
For du behøver hverken være Jim Lyngvild eller Bettina Aller for at være ægte indre eventyrer.
(Foto: Unsplash, Kouroush Quafari, @kgpho)
