Blog

smertebehandling til børn

Gratis specialiseret smertebehandling til børn

  • Har dit barn alt for tit ondt?
  • Er dit barn 3-7år gammel?
  • Og er du klar på at gøre en indsats for at dit barn får det bedre?
  • Få gratis behandling hos Helle Rechter i Køge Smerteklinik!

 

Undersøgelser viser, at 10-20 procent af alle danske børn har enten konstant eller hyppigt tilbagevendende smerter. I langt størstedelen af tilfældene viser grundig lægeundersøgelse, at der ikke er en årsag som lægen kan behandle – der er ikke en fysiologisk eller kemisk påviselig grund til at disse børn har ondt.

Vi ved også, at børn med længerevarende smerter på flere måder har det skidt: Der kan være tunge tanker, dårlig søvn og det kan være svært at finde overskud til at være social eller fysisk aktiv.

 

Om Helle Rechter

I min Smerteklinik i Hugos Gård i Køge, er jeg specialiseret i at se børn og voksne med komplicerede smerter. Det er der nu ikke noget nyt i – faktisk har jeg 25 års specialiseret erfaring. Måske følger du allerede min side – så ved du, hvad jeg står for? Ellers check www.hellerechter.dk og læs om mig.

 

GRATIS behandling?

Det er normalt langtfra gratis at komme hos mig – så er det sagt. Men lige nu tilbyder jeg 5 gratis forløb á optil 5 behandlinger til 5 udvalgte børn og deres familier.

Det gør jeg i forbindelse med, at jeg skriver speciale som hypnose-psykoterapeut om smertebehandling til børn under 7 år.

Forløbene består af hypnosepsykoterapi med en kropslig tilgang, det vil sige en blanding af samtaler, hypnose og forskellige teknikker der har afsæt i forskning om, hvordan hjerne, krop og følelser påvirker hinanden.

Naturligvis står forløbet ”på skuldrene” af min samlede, specialiserede smerteerfaring. I forløbet indgår dog ikke manuel behandling.

 

Krav for at deltage:

Dit barn er højst 7 år og har hyppige eller konstante smerter som har varet i mindst 3 måneder.

Dit barn er færdigundersøgt hos lægen: Der er IKKE påvist en lægelig grund til at barnet har ondt.

Dit barn har ikke en ikke-smerterelateret diagnose (for eksempel ADHD, autisme eller epilepsi)

 

Om forløbet:

Optil 5 individuelle sessioner hos mig i klinikken i Hugos Gård i et forløb der strækker sig over et par måneder. Første gang i februar.

Der vil indgå hjemmetræning cirka 20 minutter hver dag i forløbet, og jeg forventer, at du deltager i hjemmetræningen sammen med dit barn.

Jeg forventer også, at du (dvs den samme forælder i hele forløbet) bringer barnet til mig i klinikken hver gang, sådan at jeg kan inddrage dig positivt i nogle af aktiviteterne.

Forløbet indledes og afsluttes med en samtale hvori der indgår spørgeskemaer til dit barn og dig.

Forløbet indgår i mit speciale som hypnosepsykoterapeut. Naturligvis anvendes alle erfaringer m.v. i anonymiseret form.

 

Det med småt

…Der er sådan set ikke noget med småt. Det her er et tilbud om gratis smertebehandling hos en smertespecialist – og det bliver IKKE gentaget.

 

Skriv til mig!

Har dit barn (som er højst 7 år) brug for mig? Så skriv til mig!

Du kan også lægge en telefonbesked til mig: 27586826.

 

Jeg understreger, at det kun er 5 børn som jeg kan inddrage i projektet gratis, og jeg forbeholder mig ret til at udvælge iblandt de interesserede.

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig og dit barn,

Kh

Helle

(Foto: copyright ut, og må kun deles i forbindelse med dette opslag)

 

Læs mere om hypnoseterapi i min klinik her

Læs mere om behandling af børn i min smerteklinik her

Helle er autoriseret fysioterapeut og højt specialiseret i integreret manuel behandling af bevægeapparatet, det viscerale system og nervesystemet, samt i krop-psykesammenhænge. Helle er uddannet NLP-terapeut og hypnoterapeut.

Leave a Comment: