Passion handler om at få mest muligt meningsfuldt liv ind i den tid, vi har. Men hvordan finder, former og balancerer vi passionen, så vi hverken brænder ud eller brænder op? Og hvad er der i passionens solsider og skyggesider, som er værd at lære af?
Passionsbogen Hjertets Slag beskriver en rejse ind i passionens væsen, i mødet med 3 eksperter udi hjerner, relationer og eksistens samt 14 kendte, karismatiske danskere som hver på deres rejse er unikt passionerede. Med på rejsen har jeg min gode ven, forandringskonsulent Claus Christensen (som har stået for det unikke, visuelle udtryk indeni bogen). Det er vores livs venskabsrejse – og det er samtidig også en indre rejse, som vi gerne inviterer dig med på. For hvad mon er din passion, og hvordan balancerer du den med resten af dit liv, så du hverken brænder ud eller brænder op?
Er du nysgerrig på, hvordan en skrivende terapeut fra udkanten af HT-zonen kan tage sin posh københavnerkonsulentven i hånden – og motivere en stærk stribe kendisser til hjerteåbne samtaler? Køb bogen eller læs Feminas artikel, hvor du får hele 6 siders smugkig: 4 passionerede kvinder giver dig input om passion (uddrag af bogtekst bragt i december 2019, med vores tilladelse).
Køb Hjertets Slag