Blog

Smertebehandling til børn

Smertebehandling til børn kræver en ualmindelig dygtig behandler: Både fordi behandling af børns smerter kræver faglige behandlingskompetencer, og fordi børnebehandling kræver en fagperson som er i øjenhøjde med dit barn og med forælderen: En som dit barn har tillid til, for uden tillid er intet muligt.

En fagperson som hører hvad der bliver kommunikeret og lægger mærke til hvad der ikke bliver sagt (men som kan være den vigtigste information at bemærke).

Når børn har ondt, bliver vi forældre naturligt bekymrede. Og med god grund: For smerter er et signal om, at noget er galt.

Ved akutte smerter er det som regel ret ligetil at hjælpe børn: Måske har barnet slået sig, eller måske har barnet en infektion eller feber som lægen kan hjælpe med? Akut smertebehandling hos børn er oftest problemfri. Men anderledes kompliceret og mangefacetteret er billedet, når børn har haft ondt i lang tid:

Når børn har langvarige smerter

Men ganske mange børn har langvarige smerter, og her er behandlingen knap så selvindlysende.

Trin 1 er læge: Naturligvis er det vigtigt, at barnet hos læge er grundigt undersøgt – faktisk er det så vigtigt, at jeg i min klinik slet ikke ser børn med langvarige smerter, før lægen har afklaret mulig tilgrundliggende sygdom.

I rigtig mange tilfælde finder lægen ikke nogen påviselig grund til, at dit barn har langvarige smerter.

Børnebehandling: Når kroppen råber højt

I min smerteklinik ser jeg børn i alle aldre, som har det tilfælles, at de alle er børn med langvarige smerter, men lægen kan ikke finde nogen fysisk forklaring på smerterne.

Lægen har altså konstateret, at der ikke er nogen sygdomsmæssig faretruende grund til, at dit barn har ondt. Alligevel taler smerterne jo deres tydelige sprog: Langvarige smerter hos børn er helbredstruende, på den måde at smerterne suger overskud og ødelægger livskvalitet hos både barnet og jer som forældre.

Langvarige smerter giver svære tanker og følelser, som forstærker smerterne i en dum spiral. I den spiral er der børn som isolerer sig socialt og som er kede af eller helt nægter at tage i børnehave eller skole – og der er gode, men meget tyndslidte forældre, som ikke aner, hvad de skal gøre.

I en spiral møder jeg børn som har det dårligt og forældre, som kæmper det bedste de kan…

Børnebehandling: Hvorfor har børn også kroniske smerter

Ofte kan vi ikke konstatere en specifik årsag til, at børn udvikler længerevarende eller kroniske smerter. (Det samme gælder i øvrigt for voksne med kroniske smerter.) Min erfaring er, at årsagen kan være svær at se, fordi det hele er gået lidt i hårdknude indeni, hvor fysiske, følelsesmæssige og mentale spændinger fastholder hinanden i en knude, som barnet ikke kan sætte ord på.  Men det at årsagen ikke kan konstateres, er IKKE det samme som at der ikke er hjælp at få. Der ER ofte god hjælp at få – og jeg hjælper gerne.

Børnebehandling: Når smerter betyder noget

Børn kender færre ord end voksne, naturligvis. Til gengæld har børn en langt mere fri adgang til deres fantasi og forestillingsunivers, og det gør, at børns fortællinger om smerter i sig selv kan have væsentlig betydning i behandlingen. Deraf følger også, at fortællinger hos mig tit er en væsentlig, naturlig del af børnebehandling, og du kan læse mere om baggrunden for Fantasi og fortællinger i behandling her.

Smerter kan også nogle gange bære en betydning, som vi skal lytte til, før vi fjerner smerten og med den budskabet: I ”smerteknuden” kan der nogle gange være åbenlyse elementer, som har betydning – og som jeg derfor altid taler med jer forældre om på forhånd: Hvordan fungerer barnet i hverdagen? Er der for eksempel tegn på mobning? Er der eller har der været krise i familien? Krise, chok og sorg påvirker os alle, og det er vigtigt for mig at kende dit barns historie. For både svære tanker hos børn og svære følelser hos børn skaber kludder indeni, som er smertefuldt at bære. 

Jeg spørger også ind til de fysiske sider af dit barns historie: Har barnet fysisk gennemlevet noget, som kan have sat spor: Trafikulykke, hjernerystelse, meget voldsomme fald eller andet? Hospitalsindlæggelser eller lægebehandling? For fysiske spændinger kan have udløst eller fastholdt smerterne, også selvom det er et gammelt traume.

Hvad er god smertebehandling til børn?

I min smerteklinik møder jeg dit barn og jer med omtrent 25 års faglig pondus i specialiseret smertebehandling, på baggrund af uddannelser som fysioterapeut, hypnoseterapeut, kraniosakralterapeut, psykoterapeut og mere.

Alle børn er forskellige – børn der har hovedpine (eller migræne eller smerter i maven eller andre steder) er også forskellige i smerteårsagerne ligner hinanden. Og derfor er alle forløb med smertebehandling af børn hos mig også forskellige.

Kendetegnende for børnebehandling hos mig er:

Børns fantasi er en stor styrke: Jeg møder dit barn, der hvor det giver mening for ham eller hende at være – og hos børn er det ofte i fantasien vi starter. Læs for eksempel om Bøllebob, der blev Mester-bitræner og ikke længere har mavepine. Hvad er vigtigt for dit barn? Det er HER, vi starter. Med min baggrund i terapi og hypnose kommer jeg langt omkring med børn helt ned til 3 år.

Indre spændinger skal vikles ud: Desuden har jeg i alle forløb har et fokus på specialiseret manuel behandling.  Her vikler vi spinder ud i de komplicerede indre anatomiske sammenhænge, som forbinder os på kryds og tværs. Og jeg vælger ofte teknikker, der øger barnets indre ro.

“Kan du fjerne mit barns smerter?”

Det spørgsmål får jeg tit på mail og messenger. Sandheden er, at det kan jeg umuligt vide på forhånd, fordi ens symptomer kan have helt forskellige årsager. Det eneste jeg lover dig er: Hvis mine kompetencer i smertebehandling er en væsentlig del af løsningen for dit barn, så oplever barnet klar bedring i løbet af de første 3 behandlinger (med et gennemsnitligt interval af cirka 2 uger). Det løfte gælder i øvrigt uanset alder.

Hvornår skal mit barn til lægen med smerter?

Ved langvarige smerter skal dit barn altid undersøges grundigt af en læge først. Det er vigtigt at udelukke sygdom eller skade, før du søger anden form for behandling.

Hvordan påvirker tanker og følelser børns smerter?

Smerter kan skabe bekymring, frustration og usikkerhed – og disse følelser kan igen forstærke smerterne. Når kroppen og sindet havner i en “smerteknude”, kræver det en behandlingsform, der favner begge dele.

Hvorfor er fantasi vigtig i behandlingen af børn?

Børn udtrykker sig ofte gennem billeder, leg og fortællinger. Fantasien giver adgang til barnets indre oplevelser og kan være en nøgle til at forstå og løsne smerter, som barnet ikke kan sætte ord på.

Hvordan arbejder Helle Rechter med børn i smertebehandling?

Jeg kombinerer manuel behandling, hypnosepsykoterapi, fantasi- og fortællingsmetoder samt teknikker, der skaber indre ro. Behandlingen foregår altid i øjenhøjde med barnet og tager udgangspunkt i barnets unikke historie og behov.

Hvad hvis lægen ikke kan finde en fysisk årsag til smerterne?

Det er meget almindeligt, at børn har langvarige smerter uden en klar fysisk forklaring. Det betyder ikke, at smerterne ikke er reelle – men ofte handler det om en kombination af fysiske, følelsesmæssige og mentale spændinger.

Skal jeg som forælder være med i behandlingen?

Ja, især i starten af forløbet: Dit indblik i barnets historie, hverdag, trivsel og eventuelle belastninger er vigtigt for at forstå, hvilke faktorer der kan spille ind på smerterne.
Bemærk i øvrigt at børnebehandling altid forudsætter, at begge forældre giver samtykke til barnets behandling

 

Book en tid hos Helle Rechter

 

 

(Foto: Unsplash, Jordan Whitt, @jwwhitt)

Helle er højt specialiseret i krop-psyke sammenhænge og i integreret manuel behandling af indre anatomiske sammenhænge, som inkluderer både bevægeapparat, kar- og nervesystem samt det viscerale system. Helle er autoriseret fysioterapeut og psykoterapeut. Hun har et dobbelt masterniveau i NLP og hypnoterapi og desuden en international eksamen som kraniosakralterapeut. Helle er også RABgodkendt akupunktør.

Leave a Comment: