Hjælp til stress er et kolossalt stort emne, fordi stress har mange facetter. Har du symptomer på stress, er der nogle tips og råd, jeg gerne vil give dig. I dette blogindlæg finder du hjælp til din selvhjælp:
Indhold af blogindlæg: Hjælp til stress
Hjælp til stress: Vigtig viden og indsigt om stress
- Indsigt: Det er vigtigt, at du har en klar forståelse af, hvordan du er stressramt. Og måske er du ramt på flere måder, end du lige du forestiller dig. Indsigt i dine indre sammenhænge og mønstre er første skridt på vejen til at få det bedre. Start med at læse mit blogindlæg Hvad er stress
- Viden: Forstå hvordan din hjerne reagerer på at du har længerevarende stress. Den viden får du i samme blogindlæg som jeg allerede har anbefalet dig, og her linker jeg også til gode artikler og Youtube, blandt andet den her video som på 10 minutter gør dig klogere om stress.
Hjælp til stress: Basics i din dagligdag
Din krop er din ven – nej, det føles ikke sådan lige nu, måske…Men ikke desto mindre er et sandt at din krop kæmper for dig, og når du er stressramt kæmper din krop og dit nervesystem nonstop. Hjælp dig på vej ved at være din krops ven – her er enkle råd til at afstresse din fysiologi:
- Søvn: Prioritér din søvn. Mange med stress har en søvnforstyrrelse, som selvsagt gør det svært at prioritere søvnen, men start med faste sengetider, og før du lægger dig gør du soverummet klart ved at lufte ud og reguleretemperatur. Der skal være mørkt hvor du sover af hensyn til dine naturlige søvnhormoner (melatonin). Søvn er den enkeltstående faktor som har størst betydning både for vores fysiske og mentale/psykiske helbred.
- Lær at lytte til din krops signaler – for hvorfor råber din krop mon så højt? …Det er ikke så nemt som det måske lyder – især ikke qua det faktum at du som stressramt har et dysreguleret nervesystem, der “fejlsender” signaler.
- Motion: Lad være med at stresse din krop yderligere ved ekstremt hård træning (jo mindre du er en af de få der oplever at hård træning gør dig oprigtigt glad), for du risikerer at stresse din krop yderligere. Prioritér i stedet almindelig motion, for eksempel kan en daglig gåtur på 45 minutter gøre dig rigtig godt.
- Træk vejret godt: Basal vejrtrækningstræning er ret nem at lære, og virker regulerende på dit autonome nervesystem. Lav for eksempel 10 vejrtrækninger på denne måde hver gang du er på dit toilet (for der ved jeg, at alle mennesker kommer nogle gange om dagen): Tæl til 4 imens du trækker vejret ind igennem næsen – tæl til 4 imens du holder vejret – tæl til 6 imens du puster vejret ud igennem næsen.
- Meditation og mindfulness: Virker stressreducerende for mange, og der er mange gode apps. De virker kun vis man bruger dem stabilt, selvfølgelig.
Hjælp til stress: Hvad fylder du dig med?
I en stressfyldt periode bliver det selvfølgelig trukket ekstra hårdt pådine ressourcer, og det koster i dit energi-regnskab. Derfor er det ekstra vigtigt hvad du fylder dig med: Det gælder mad & drikke, men det gælder også den energi du fylder dig med via dine relationer, dit valg af omgivelser og via den egen indre dialog:
- Mad og drikke: Spis grønt, varieret og drik vand. Lad være med at springe måltider helt over bare fordi du ikke er sulten, for appetitløshed er et kendt stresssymptom, og du har brug for næring. Skær ned på sukker og alkohol.
- Prioritér dine vigtigste relationer: Dine nærmeste relationer har stor betydning for dit helbred. Vær ekstra opmærksom på hvilke relationer, du får energi af at være i.
- Tal pænt til dig selv: nej, det gør du nok ikke lige i øjeblikket, vel? Negativ indre dialog og nedvurderende selvvurdering er helt almindelig hos stressramte. Det er i sig selv et stresstegn.
- Natur: Kom ud i naturen hver dag, og sørg for at få dagslys i øjnene (dagslys! Ikke generende, stærkt sollys). Kontakten med naturen heler vores indre og giver en god grounding
Hjælp til stress: Skru ned for stress og op for meningsfuldhed
I en stressperiode bliver du nemmere overvældet, mister hurtigere overblikket og mangler hyppigere overskud til at have fokus på det, der i virkeligheden er vigtigst. De bolde som du tidligere jonglerede med lethed? Lige nu kan det måske være svært at gribe dem, endsige jonglere eller endda huske hvor mange bolde du har i dit spil? Her er hjælp til at genetablere meningsfuldhed ved at genvinde dit overblik et skridt ad gangen:
- Monotasking: Vær tilstede i det du gør. Vi er ikke skabt til at multitaske, slet ikke i en stresset periode, derfor: Gå tur uden musik i ørerne, se din yndlings-serie uden din telefon i hånden, og så videre.
- Sluk: Sluk dine sociale medier, for algoritmen er absolut IKKE hjælpsom i din nuværende livssituation, tværtimod. Sluk for aftenunderholdning som spammer din hjernes alarmcentre lige inden du skal sove: Hverken Netflixserier med vold, overgreb, død og forbrydelser eller krimibøger med samme vibe gør din hjerne klar til at slappe af. Og sluk gerne også for nyhedsstrømmen, hvis du kan mærke at den aktiverer din hjernes alarmcentre – det vil gøre dig godt at “gå glip” af breaking newsfor en tid.
- Find din glæde frem: Gør det, der giver dig god energi. Når man er stresset oplever mange at lysten til det, der plejede at give glæde, er væk. Mit råd er: Gjorde det dig glad før – så prøv det af igen, måske i mindre målestok.
- Planlæg pauser: Du har brug for pauser, også hvis du ikke kan mærke behovet.
- Prioriter vigtighed af opgaver: Ikke alle dine opgaver er jo lige vigtige.
- Sæt realistiske mål
- Sig stop til dig selv: Mange stressramte “gør alt for meget” når de igen går igang med opgaver. Lav en aftale med dig selv om hvor længe du “knokler på”, og hold den, uanset om det er jobtid eller fritid
- pyt-knappen og nej-knappen: Sig pyt når noget ikke lykkes. Sig “nej” til det du ikke kan overkomme
- Den frie dag: Hold mindst 1 af ugens fridage fri for aftaler og krav
- Hold styr på det vigtigste: slut hver dag med at tænke eller skrive: Hvornår idag var jeg mest glad? Hvornår idag havde jeg bedst energi? Hvornår idag gjorde jeg noget, som var grundlæggende godt for mig?
Hjælp til stress: Søg hjælp hos netværk og hos professionelle
- Søg hjælp hos andre: Spørg om hjælp i dit netværk eller søg professionel hjælp. Ønsker du en professionel hjælper der både kan regulere dit fysiske nervesystem og hjælpe dig mentalt/følelsesmæssigt, så kontakt mig gerne. Min klinik er i Køge.
God bedring,
Kh,
Helle Rechter
PS: Mange af mine blogindlæg er fyldt med links, hvor du kan læse mere. Dette blogindlæg er med vilje anderledes: Kort, punktform og uden links der kan bringe dit fokus på afveje, i en tid hvor du i forvejen nok kæmper med fokus. Blogindlægget har baggrund i min faglige pondus som både aut. fysioterapeut og reg. psykoterapeut, og mange års erfaring i de sammenhænge der er i menneskets indre anatomiske strukturer fra top til tå, samt imellem tanke, følelse, krop og handling – såvel som de sammenhænge der connecter os fra menneske til menneske.
Min klinik er i Køge, og du er velkommen: www.hellerechter.dk
FAQ: Hjælp til stress – ofte stillede spørgsmål
Hvordan ved jeg, om jeg er stressramt?
Stress viser sig forskelligt fra person til person, men typiske tegn er søvnproblemer, tankemylder, irritabilitet, koncentrationsbesvær, kropslige symptomer, overvældelse og manglende energi. Det første skridt er at få indsigt i dine egne mønstre – læs gerne blogindlægget Hvad er stress for at forstå, hvad der sker i krop og hjerne.
Hvorfor er indsigt så vigtig, når jeg har stress?
Når du forstår, hvordan du er stressramt, bliver det meget lettere at vælge den rette hjælp. Indsigt i dine indre sammenhænge, reaktioner og mønstre gør dig i stand til at handle mere hensigtsmæssigt og hjælper din krop til at falde til ro.
Hvad sker der i hjernen ved længerevarende stress?
Vedvarende stress påvirker blandt andet hukommelse, koncentration, følelser og søvn. Det skyldes, at hjernen bruger mange ressourcer på alarmsystemet. I blogindlægget Hvad er stress finder du en forklaring samt links til gode artikler og videoer.
Hvordan kan jeg hjælpe min krop i en stressperiode?
Din krop kæmper for dig – nonstop – når du er stressramt. Du kan støtte den ved at prioritere søvn, bevæge dig roligt, trække vejret dybt og regulere nervesystemet gennem små daglige rutiner.
Hvordan forbedrer jeg min søvn, når jeg er stresset?
Start med faste sengetider, udluftning, mørke i soveværelset og en behagelig temperatur. Selv om du måske sover dårligt, hjælper gode rutiner kroppen med at finde tilbage i balance.
Hvilken form for motion er bedst, når jeg er stressramt?
Undgå hård og langvarig træning, medmindre det oprigtigt gør dig glad. Almindelig motion er bedst – f.eks. en daglig gåtur på 45 minutter, som både beroliger kroppen og sanserne.
Hjælper vejrtrækning og meditation virkelig mod stress?
Ja. Rolig nasal vejrtrækning og simple øvelser regulerer dit autonome nervesystem. Meditation og mindfulness kan også reducere stress, hvis du bruger det regelmæssigt.
Hvad skal jeg spise og drikke, når jeg er stresset?
Spis varieret, grønt og regelmæssigt. Selv hvis du mangler appetit, har du brug for næring. Drik vand, og skær ned på sukker og alkohol, da de kan forværre stress.
Hvordan påvirker relationer min stress?
Relationer kan enten give eller dræne energi. I en stressperiode er det vigtigt at prioritere mennesker, der giver ro, støtte og tryghed, og at skrue ned for relationer, der presser dig.
Hvordan kan jeg dæmpe min indre kritiker?
En negativ indre dialog er meget almindelig ved stress. Start med at lægge mærke til tonen – og øv dig i at tale mere venligt til dig selv. Det er en vigtig del af at finde eller genfinde din indre balance.
