Vred som Hulk: Når børn bliver ustyrligt vrede
Vrede er en følelse som kan være svær at bære, og svær at være omkring. Så svær kan vreden være, at den ofte fører skam med sig. Og problemet med skam er, at skam spreder gift i sjælen. Derfor er det så vigtigt at se vreden i et nyt lys – for kun derfra kan den transformeres til noget vi kan tale om, udforske sammen, og transformere.
Vred som Hulk – oversigt over blogindlæg
Vrede børn er børn med alt for stort indre pres
I min klinik ser jeg ofte børn, der helt ned til 3 års alderen kæmper med vrede. Når e har tillid til mig, fortæller de mig med bøjet hoved eller blanke øjne om, hvordan vreden kan komme buldrende og tager kontrollen over det indre. Bagefter kommer skammen væltende…For det var jo slet ikke sådan, det var ment. Ethvert barn gør det bedste, som barnet kan, med de ressourcer, den indsigt, og de strategier, som barnet har adgang til i situationen.
Og vi starter sammen en udforskning: For hvad er vrede egentlig for en størrelse? Hvad mon den vil os? Når vi fortstår vreden i os, kan vi ændre den.
Vrede børn skammer sig
I alle de år jeg har arbejdet med børn, har jeg endnu ikke mødt et barn som ikke skammer sig over vreden. Jeg har mødt mange børn der lader som om at det ikke er tilfældet , selvfølgelig – for hvem har mod på at være sårbar i en situation hvor det er så såre indlysende, at hvis barnet kunne gøre noget andet, så ville det netop gøre noget andet.
Vrede børn er børn som har oplevet den ydmygelse det er, ikke at kunne styre sit indre. Alt for mange vrede børn har desværre også mange gange oplevet at blive udskammet af voksne, der måske mente at fordømme adfærden, men ikke desto mindre kom til at efterlade et barn i skam.
Vrede er en følelse der bærer stor kraft
Så hos mig starter vi omvendt: Ofte starter vi med at kigge på hvor kæmpe stor en kraft vrede er. For eksempel kender defleste børn og barnlige sjæle Hulk – og Hulk er ofte med mig i min klinik – i fantasi og i forestillingsevner hos barnet & hos mig: Vi elsker Hulk, der vil så megrt godt men som ikke altid kan styre sine mange kræfter ….
Vrede Hulk er en helt
Hulk er en helt. En superhelt, faktisk .Jævnligt kommer han til at ødelægge helt vildt mange ting omkring sig, men det er ikke fordi Hulk vil det onde – han bliver bare revet med. Når iv forstår Hulk, kan han hjælpe os med at forstå os selv – og så er vreden mindre skamfuld; mere bevægelig; mere transformerbar. Se, deri er håbet og eventyret og muligheden for at børn, der var vrede, kan skrive nye historier i livet, vor du lærer at være noget mere frugtbart.
Lad mig fortælle dig en historie om en lille dreng, der i dag for første gang besøgte mig i klinikken. Lad os lege, at han hedder Emil (også selvom historien her er omskrevet, så Emil ikke kan genkendes. Faktisk er erfaringer fra mange børneforløb hos mig i det her indlæg gengivet via Emils historie) .
Vrede Hulk og vrede børn får nedsmeltninger og raserianfald
Nedsmeltninger, raserianfald og vrede – det var nemlig også Emils historie:
Emil besøger mig med sin mor, fordi han ret ofte har kæmpe udadreagerende vredesudbrud, i form af deciderede raserianfald og nedsmeltninger hjemme. Bagefter bliver han ked af det. Det er svært – også at tale om, for der er ligesom ikke så mange ord indeni – og dem der er, er helt i kludder. Så vi starter et andet sted sammen:
Vrede Hulk er elskelig
Vi elsker Hulk og hans blide, stærke visdom …Emil og jeg, vi elsker Hulk! Faktisk er vi også ret vilde med Bruce Banner, Hulkens hjertevarme, eftertænksomme, afdæmpede og altid rummelige alter ego. Og nåja, personligt er jeg selv derudover også ret begejstret for Mark Ruffalo, der er ”indeni” Bruce banner, lidt ligesom Bruce Banner er indeni Hulken. Sådan en slags maskulin Babushka-dukke af hjertemod og råstyrke er Hulken vel nærmest. En treenighed der er gjort af et stof udover det sædvanlige: Hulken, Banner og Ruffalo. Men det nævnte jeg nu ikke for Emil – for…
Emil er bare 3 år gammel. Og han har en Hulk-figur, som hans kloge mor har købt til ham, fordi Hulk på nogle måder ligner Emil lidt. For eksempel er Emil også meget stærk og hurtig – det kunne jeg lynhurtigt se på ham, da han stod derude i venteværelset og ventede småtrippende på mig. “Og de sko du har på, det er jo præcis den hurtigste slags løbesko, er det ikke?” spurgte jeg Emil i venteværelset. Allerede der mente Emil, at hvis jeg kunne kende hans styrke og hurtighed, så var det måske ikke så galt endda at være hos mig.
Vred som Hulk: Når børn brænder sammen …
Hjemme hos Emil er det ikke kun Hulk, der indimellem bliver meget vred. Det kan Emil nemlig også blive – så vred at han nærmest koger i raserianfald eller nedsmeltninger. Det tager hårdt på energien, når det sker, både Emils energi og familiens. Bagefter kan han blive ked af det – ligesom Hulk bliver, når han har mistet kontrollen og ødelagt noget.
Emil og jeg talte om, hvad det er, Hulk kan, der er virkelig cool (og som man kan få øje på, når man bare er 3 år gammel): Hulk er voldsomt stærk. Voldsomt monster-stærk, faktisk. I Emils verden er Hulk “kun” en legetøjsfigur, for når man er 3 er man jo ikke gammel nok til at se Marvel-film. Men jeg røbede det alligevel: I filmene er Hulk så voldsomt stærk at han nogen gange smadrer skurkene. Og det må man godt på film. Det er faktisk ret så cool, når Hulk kommer ind i kampen, for Hulk sørger for, at gode sejrer over det onde. Set i det lys, er det voldsomt sejt at Hulk kan bruge sin vrede. Det blev vi enige om, Emil og jeg.
Problemet er bare, at Hulk nogen gange bliver så vred, at han ikke kan styre sin energi. Han bliver så vred, at han ikke kun smadrer skurkene, men for eksempel også smadrer huse og blomster og træer. Det er jo ikke så godt, synes Emil og jeg. Og det synes Hulk heller ikke, for han bliver så ked af det bagefter. Faktisk har han slet ikke lyst til at mærke sin vrede, hvis det skal være på den måde…Hulk, altså. Der er ikke noget ved at være stærk, hvis det man holder af går i stykker af måden, man viser det på (når man mangler muligheder for at vise det på en anden måde).
Vred som Hulk: Specialiseret børnebehandling med få ord
Emil kender godt vreden og ked-af-det-heden, og det kaos der kan være indeni når de to bliver rodet sammen et indre sted, hvor der ikke er sprog. Det var derfor, Emil kom på besøg hos mig i dag. Det talte vi bare ikke en hel masse om -for når man er 3 år bliver der hurtigt alt for mange ord. Alt det der kloge voksenverdennoget med hypnoseterapi og psykoterapi og NLP – det er Emil endnu alt for ung til at rumme. Og det er rigtig vigtgt at acceptere: Vi voksne kan måske godt komme til at tale børn i helt i stykker indeni indimellem, i bar iver for at hjælpe…
Men Emil og jeg talte kun kort og kun om det nødvendige – resten af tiden brugte vi kroppen som indgangsvinkel. Vi talte lidt om en følelse, som også er en superkraft, og som det derfor er vigtigt at træne: Vi talte nemlig om at være glad, og hvor det mærkes i kroppen. Og Emil fik en magisk mærke-sten med hjem, som han sammen med sin mor oplader med glæde hver dag til jeg ser ham igen. For det er med magiske mærkesten som med Ipads og mobiltelefonener: De har brug for energi. Så Emil har lovet at overføre glad energi hver dag, til vi ses igen: Hver dag tænker han på noget, der har gjort ham glad idag, og peger på, hvor det mærkes inderst inde. det er træning af, hvad vi gerne vil se mere af, helt basalt. Og det kan der komme meget godt ud af. En masse godt, der er til at tage og føle på, når man bare er en superkvik dreng på 3 år – uden lange rækker af voksenord og besværligheder.
Næste gang jeg ser Emil, har han lovet at ta´sin Hulk-figur med. Så taler vi en lille smule videre sammen. Om at være superhelt og om at være en bette mand, der indimellem mangler ord og de bedste måder at vise sit hjerte på. De måder som smadrer skurkene, uden at røre hverken blomster, træer eller huse.
Vred som Hulk: Behandling af vrede hos børn
I mit faglige sprog hedder det, jeg foretog mig med Emil, en reframing af vrede. Det er man ikke gammel nok til at forstå, når man er 3 år, selvfølgelig. Men man er gammel nok til at forstå essensen: Også vrede kan i nogle sammenhænge være en rigtig god ting.
Hvorfor det er vigtigt for Emil og for os andre? Det er vigtigt, fordi vi ser nye muligheder, når vi magter at se os selv i et nyt perspektiv. Nye perspektiver på vores indre verden, på os selv i verden og på verden omkring os som sådan. Det gælder for Hulk, Bruce Banner og Mark Ruffalo. Det gælder også for Emil, for mig og for dig: Når vi ser os selv og hinanden i et nyt lys, ser vi nye vinkler og nuancer, der gør en forskel i det store billede.
PS: jeg har fortalt Emil, at mine superkræfter sidder i mine hænder. Jeg kan faktisk hjælpe ret meget med mine hænder, både på svære følelser og andet, der gør ondt. Det tænker jeg, at Emil vil være helt cool med at prøve – når først jeg har vundet hans tillid. Men ikke idag.
Og ved du hvad, Emil? Grænsesætning er også en slags superkraft, faktisk. Fint at du mærker, hvor dine grænser går idag. Du er mega sej! Lige så sej som Hulken og Banner og Ruffalo. Mindst.
Kender du en, der kan være vred som Hulk? Og ønsker I min hjælp? Så book tid hos mig her. Jeg anbefaler typisk intervaller af 10-14 dage, og foreslår at I i frste omgang booker 3 tider. For behandling af så svære størrelser som vrede og skam er aldrig et quickfix.
Hvad er forbindelsen mellem vrede og skam?
Når børn mister kontrollen, bliver de ofte kede af det efterfølgende. Mange børn skammer sig dybt over deres vredesudbrud, fordi de ved, at det “ikke var meningen”. Skam opstår, når barnet oplever sig forkert eller ude af kontrol – og skam kan “sætte sig i kroppen” som uro, muskelspændinger, tilbagetrækning eller “frys”. Derfor er det vigtigt at møde barnet med forståelse, ikke fordømmelse.
Hvorfor bliver nogle børn så hurtigt vrede?
Vrede hos børn opstår ofte, når det indre pres bliver for stort. Barnets nervesystem er endnu umodent, og stærke følelser kan overstimulere kroppen, så impulser og reaktioner tager over, før sproget når at følge med. For nogle børn føles det, som om “vreden buldrer”, og de mister kontrollen. Det er et tegn på overbelastning – ikke ulydighed.
Hvornår bør man søge hjælp?
Hvis barnets vrede:
skaber tilbagevendende konflikter i familien
leder til stor tristhed eller skam bagefter
virker ude af proportion i forhold til situationer
påvirker søvn, trivsel eller relationer
føles umulig at forstå eller håndtere alene
… så kan specialiseret hjælp være en stor støtte – både for barnet og for familien.
Hvordan kan jeg som forælder støtte mit vrede barn?
Mød barnet med nysgerrighed, ikke skældud
Tal om følelser som naturlige og menneskelige
…men husk samtidig at det verbale sprog kan være dit barns svageste sprog
Hjælp barnet med at sætte ord på kropsfornemmelser
Ros barnet for små skridt i selvregulering
Brug billeder, figurer og leg – det er barnets sprog
Skab forudsigelighed og pauser i hverdagen
Vis, at du kan rumme både barnet og barnets følelser
Fortæl dit barn at barnet er højt elsket – i alle “versioner”, og uafhængig af adfærd
Hvorfor arbejder man med positive følelser først – fx glæde?
For at regulere vrede skal barnet først have adgang til den del af nervesystemet, der kan skabe ro og forbindelse. At træne glæde, ro og kropslig forankring gør systemet mere stabilt. Når barnet lærer, hvordan glæde mærkes i kroppen, bliver barnet også bedre til at mærke, når vrede er på vej – og dermed bremse eller omdirigere reaktionen.
Hvad er “reframing”, og hvorfor virker det?
Reframing betyder at se noget i et nyt perspektiv. Når barnet får mulighed for at forstå vreden som en superkraft – noget stærkt, men som skal håndteres – bliver følelsen mindre skamfuld og mere meningsfuld. Det åbner for dialog, leg og regulering. Barnet lærer:
“Det er ikke mig, der er forkert – det er min kraft, der skal trænes.”
Kan Helle Rechter hjælpe mit vrede barn?
Helle har stor erfaring med børnebehandling. Hun har faglige forudsætninger for både at regulere dit barns nervesystem med briksbehandlig, og at lære dit barn at tolke sig selv og sin verden, sådan at barnet bedre selv kan regulere sit nervesystem og vælge strategier der ikke fører til nedsmeltninger.
Helle er fysioterapeut, psykoterapeut, kraniosakralterapeut, hypnoseteapeut og akupunktør, og har mere end 25 års erfaring i at arbejde med mennesker i svære livssituationer.
Hvordan kommunikerer jeg bedst med mit vrede barn?
Først og fremmest: Bevar din egen ro, for nervesystemer smitter. Dernæst: Undgå at skabe yderligere pres i en situation hvor dit barn så tydeligt viser, at han/un mangler ressourcer – og det er jo, hvad vreden kommunikerer. Når barnet igen er i ro, kan du vælge om eller hvordan du italesætter det svære, men altid med forsigtighed og undgå unødigt mange ord, vis dit barn ikke er stærkt verbal i forhold til svære emner. Helle har ikke selv skrevet bøger om emnet, men anbefaler Anette Prehns bog om hjernesmart kommunikation med børn





