Har du symptomer på stress, er der nogle tips og råd, jeg gerne vil give dig. Her er hjælp til din selvhjælp:
- Indsigt: Det er vigtigt, at du har en klar forståelse af, hvordan du er stressramt. Og måske er du ramt på flere måder, end du lige du forestiller dig. Indsigt i dine indre sammenhænge og mønstre er første skridt på vejen til at få det bedre. Start med at læse mit blogindlæg Hvad er stress
- Viden: Forstå hvordan din hjerne reagerer på at du har længerevarende stress. Den viden får du i samme blogindlæg som jeg allerede har anbefalet dig, og her linker jeg også til gode artikler og Youtube
Basics i din dagligdag:
- Søvn: Prioritér din søvn. Mange med stress har en søvnforstyrrelse, som selvsagt gør det svært at prioritere søvnen, men start med faste sengetider, og før du lægger dig gør du soverummet klart ved at lufte ud og reguleretemperatur. Der skal være mørkt hvor du sover af hensyn til dine naturlige søvnhormoner (melatonin). Søvn er den enkeltstående faktor som har størst betydning både for vores fysiske og mentale/psykiske helbred.
- Lær at lytte til din krops signaler – for hvorfor råber din krop mon så højt? …Det er ikke så nemt som det måske lyder – især ikke qua det faktum at du som stressramt har et dysreguleret nervesystem, der “fejlsender” signaler.
- Mad og drikke: Spis grønt, varieret og drik vand. Lad være med at springe måltider helt over bare fordi du ikke er sulten, for appetitløshed er et kendt stresssymptom, og du har brug for næring. Skær ned på sukker og alkohol.
- Prioritér dine vigtigste relationer: Dine nærmeste relationer har stor betydning for dit helbred. Vær ekstra opmærksom på hvilke relationer, du får energi af at være i.
- Motion: Lad være med at stresse din krop yderligere ved ekstremt hård træning (jo mindre du er en af de få der oplever at hård træning gør dig oprigtigt glad), for du risikerer at stresse din krop yderligere. Prioritér i stedet almindelig motion, for eksempel kan en daglig gåtur på 45 minutter gøre dig rigtig godt.
- Træk vejret godt: Basal vejrtrækningstræning er ret nem at lære, og virker regulerende på dit autonome nervesystem. Lav for eksempel 10 vejrtrækninger på denne måde hver gang du er på dit toilet (for der ved jeg, at alle mennesker kommer nogle gange om dagen): Tæl til 4 imens du trækker vejret ind igennem næsen – tæl til 4 imens du holder vejret – tæl til 6 imens du puster vejret ud igennem næsen.
- Tal pænt til dig selv: nej, det gør du nok ikke lige i øjeblikket, vel? Negativ indre dialog og nedvurderende selvvurdering er helt almindelig hos stressramte. Det er i sig selv et stresstegn.
- Meditation og mindfulness: Virker stressreducerende for mange, og der er mange gode apps. De virker kun vis man bruger dem stabilt, selvfølgelig.
- Natur: Kom ud i naturen hver dag, og sørg for at få dagslys i øjnene (dagslys! Ikke generende, stærkt sollys). Kontakten med naturen heler vores indre og giver en god grounding
- Monotasking: Vær tilstede i det du gør. Vi er ikke skabt til at multitaske, slet ikke i en stresset periode, derfor: Gå tur uden musik i ørerne, se din yndlings-serie uden din telefon i hånden, og så videre.
- Sluk: Sluk dine sociale medier, for algoritmen er absolut IKKE hjælpsom i din nuværende livssituation, tværtimod. Sluk for aftenunderholdning som spammer din hjernes alarmcentre lige inden du skal sove: Hverken Netflixserier med vold, overgreb, død og forbrydelser eller krimibøger med samme vibe gør din hjerne klar til at slappe af. Og sluk gerne også for nyhedsstrømmen, hvis du kan mærke at den aktiverer din hjernes alarmcentre – det vil gøre dig godt at “gå glip” af breaking newsfor en tid.
- Find din glæde frem: Gør det, der giver dig god energi. Når man er stresset oplever mange at lysten til det, der plejede at give glæde, er væk. Mit råd er: Gjorde det dig glad før – så prøv det af igen, måske i mindre målestok.
- Planlæg pauser: Du har brug for pauser, også hvis du ikke kan mærke behovet.
- Prioriter vigtighed af opgaver: Ikke alle dine opgaver er jo lige vigtige.
- sæt realistiske mål
- Sig stop til dig selv: Mange stressramte “gør alt for meget” når de igen går igang med opgaver. Lav en aftale med dig selv om hvor længe du “knokler på”, og hold den, uanset om det er jobtid eller fritid
- pyt-knappen og nej-knappen: Sig pyt når noget ikke lykkes. Sig “nej” til det du ikke kan overkomme
- Den frie dag: Hold mindst 1 af ugens fridage fri for aftaler og krav
- Hold styr på det vigtigste: slut hver dag med at tænke eller skrive: Hvornår idag var jeg mest glad? Hvornår idag havde jeg bedst energi? Hvornår idag gjorde jeg noget, som var grundlæggende godt for mig?
- Søg hjælp hos andre: Spørg om hjælp i dit netværk eller søg professionel hjælp. Ønsker du en professionel hjælper der både kan regulere dit fysiske nervesystem og hjælpe dig mentalt/følelsesmæssigt, så kontakt mig gerne. Min klinik er i Køge.
God bedring,
Kh,
Helle Rechter
PS: Mange af mine blogindlæg er fyldt med links, hvor du kan læse mere. Dette blogindlæg er med vilje anderledes: Kort, punktform og uden links der kan bringe dit fokus på afveje, i en tid hvor du i forvejen nok kæmper med fokus. Blogindlægget har baggrund i min faglige pondus som både aut. fysioterapeut og reg. psykoterapeut, og mange års erfaring i de sammenhænge der er i menneskets indre anatomiske strukturer fra top til tå, samt imellem tanke, følelse, krop og handling – såvel som de sammenhænge der connecter os fra menneske til menneske.
Min klinik er i Køge, og du er velkommen.
