Migræne – blogindlægget indeholder:
Migræne er en alvorlig hovedpinesygdom som hele 640.000 mennesker i Danmark desværre kender på egen krop. Det er voldsomt mange mennesker! Derfor bliver jeg glad, når der i Nyhederne indimellem fortælles om ny migrænemedicin som måske vil kunne hjælpe nogle af de mennesker som er ramt af migrænen. Lad os håbe det, tænker jeg – og noterer mig samtidig gerne navnene på nogle af de skarpe forskere, som arbejder på området. Faktisk er danske forskere internationalt førende på området: Dels har danskere (med Jes Olesen i front) været i spidsen for den internationale klassifikationsmodel over hovedpinesygdomme (altså det “skema”, som lægerne diagnosticerer udfra), og dels er danske forskere internationalt i top indenfor migræneforskning .
Migræne: Migrænebehandling kan også være medicinfri behandling
I en af de omtaler, som jeg har pløjet igennem omkring migræneviden, lagde jeg mærke til en udtalelse fra en forsker: “Hvis man har hyppige anfald, dvs. mere end 3 anfald om måneden, har vi også et stort behov for rigtig effektiv forebyggende medicin. Vi bruger i den sammenhæng bl.a. blodtryks- og epilepsimedicin, og det har en vis forebyggende effekt. Hos cirka 50 procent kan vi nedsætte styrken og varigheden af et anfald lidt. Men vi ved ikke hvorfor det virker, og virkningen er ikke tilfredsstillende, overordnet set. Så vi har hårdt brug for alternativer.”
Jeg læste sætningen mere end et par gange, før jeg satte mig til tastaturet for at skrive mit svar. Hvad jeg ville sige – hvis man ville lytte – var: ”Tillykke med de nye perspektiver i medicinsk forskning. Jeg hepper på jer! I mellemtiden kunne vi måske se på, hvilke alternativer der faktisk findes i dag til behandling af migræne, for ja, alternativer er der hårdt brug for, som I selv udtrykker det. De nuværende resultater af medicinsk behandling viser jo desværre, som I selv beskriver det, at de nuværende medicinske muligheder ikke er optimale. Langt fra, faktisk.
Jeg har respekt for at I som læger kan vælge at medicinere med midler selvom I ikke ved hvorfor eller hvordan de virker. Hovedsagen er jo at de virker – i hvert fald er det det, som er hovedsagen for dem som har migrænen (og som kan tåle medicinen uden væsentlige bivirkninger).
Men hvor ville jeg ønske at I havde samme åbenhed overfor saglige behandlingstilgange der ligger uden for jeres snævre monofaglighed: For faktisk har jeg og andre indenfor komplementær medicin ret fine resultater med migræne. Ofte på linje med eller bedre end hvad I selv anfører er effekten af forebyggende medicin.
Jeg færdes i tværfaglige netværk med dygtige behandlere der har en helt anden tilgang end min til komplementær behandling. Derfra ved jeg at for eksempel også ernæringsterapeuter og andre behandlergrupper har gode resultater med migrænebehandling. Så herfra et stort ønske: …Kunne vi prøve at kigge i andre retninger end blot medicin?”
Migræne: God migrænebehandling kan også være alternativ behandling
Mine egne resultater bygger på manuel tilgang af integreret anatomi, samt på forståelsen af hvordan anatomiske strukturer i kroppen, følelser og tanker indbyrdes er faktorer som påvirker hinanden:
Manuel behandling af kroppens dybe hindesystemer som forbinder os på kryds og tværs fra isse til fod. Det dybeste hindesystem omgiver centralnervesystemet og hinderne omkring hjernen – men fordi hindesystemerne hænger sammen, tager behandlingen udgangspunkt i kroppen som en integreret helhed. Ikke i hjernen som et isoleret system.
Psykoterapeutisk og hypnosepsykoterapeutisk tilgang til hvordan krop og sind er dybt integrerede størrelser der bør forstås og tilgås som en helhed.
Træning, f.eks. åndedrætstræning, der på simple måder gør det muligt at regulere nervesystemet.
Og akupunktur, der forener vestlig viden med østlig visdom – fordi det set med mine øjne er ensmule snævert at fastholde en overbevisning om, at “vores eget” perspektiv på nordlige breddegrader er det eneste perspektiv, som migræneramte mennesker kan have gavn af.
Migræne: Specialiseret migrænebehandling bør have mange facetter
Lad os tænke ud af boksen sammen: Der er ingen metoder som virker på alle – heller ikke på alle med samme symptombillede. Hvor ville det være spændende, tænker jeg, hvis I havde samme store nysgerrighed på andre former for behandlingssyn som I har på det medicinske felt. Ikke mindst for de 640.000 som er ramt af migræne.
Men ak – mine mange års erfaring med behandling af migræne og hovedpinesygdomme har givet mig et meget klart indtryk af, at de færreste læger interesserer sig for ikkemedicinsk behandling af migræne. Man kan mene, at det måske er en naturlig følge af, at lægers primære arbejdsredskab på området vel nok er en receptblok …Og ikke mindre vigtigt: Læger arbejder evidensbaseret.
Migræne: Hvad er styrker og svagheder ved forskning?
Læger arbejder evidensbaseret på den måde, at de arbejder med direkte afsæt i forskning, som er lavet i form af klinisk kontrollerede og dobbeltblindede forsøg .i sådanne forsøg produceres viden, der giver væsentlig indsigt. Men min påstand er – set fra mit eget faglige ståsted i verden – at denne type forskning samtidig producerer skyklapper:
I de kliniske kontrollerede studier er udgangspunktet, at man tager en stor gruppe mennesker, som har migræne, og som i al væsentlighed er ens, og deler dem i 2 grupper. Den ene gruppe får behandling – den anden får “snydebehandling”. Så laver man statistik på resultatet og facit viser, om behandlingen virker. Udfordringen er, at i min faglige virkelighedsopfattelse er mennesker ikke ens – de er forskellige, og derfor kan de ikke sorteres i de to kasser, som er det vilkår, den kliniske forskning står på.
Ser du – jeg er nemlig overbevist om at vi i al væsentlighed ikke kun påvirkes af hvad der kan måles og vejes, men for eksempel også af helt individuelle størrelser som den historie vi hver især bærer med os. Hvis du er nysgerrig på, hvad jeg helt præcist mener med det udsagn, så læs gerne her om min samtale med Chris McDonald om de indre broer i os.
Som du kan forstå: At lave klinisk kontrollerede forskningsundersøgelser kræver nogle faglige overbevisninger, som jeg ikke deler. Det betyder ikke, at jeg ikke værdsætter forskning – tværtimod er jeg stor fan af forskningsarbejde, blot man ikke forestiller sig at forskning viser virkeligheden i sin helhed. Forskning er en model af virkeligheden – ikke hele virkeligheden.
Og – så er der finessen “dobbeltblindet”, for hvad vil det sige at en forskningsundersøgelse er dobbeltblindet? : Det vil sige, at patienten som deltager ikke ved om hun får aktiv behandling eller snydebehandling OG at behandleren heller ikke ved det. Det fungerer fint, når det der forskes i er hvide piller, der ser ens ud men altså enten indeholder ny migrænemedicin eller kalk-snydetabletter. Men det siger sig selv at det slet ikke kan lade sig gøre at dobbeltblinde en undersøgelse med en behandling der er bare nogenlunde lig, hvad jeg gør. For selvfølgelig ved jeg, hvad jeg laver – det er sådanset forudsætningen for mine resultater.
Derfor er konklusionen vel også: Heller ikke i fremtiden kommer vi til at se betydelig forskningsresultater om alternativ, medicinfri behandling af migræne eller andre hovedpinesygdomme. Desværre.
Og derfor kan læger med rette fortsætte med at sige: Der er ikke “bevis” for at det virker. For de har nu engang forsknings-skyklapper på.
Migræne: Behandling af migræne i Køge
Hvis du er blevet nysgerrig på hvordan jeg behandler migræne eller andre hovedpinesygdomme, så er du velkommen til at læse flere af mine blogs, for eksempel Hvad er migræne eller Hjælp til migræne. Du er også velkommen til at kontakte mig
Hvor mange mennesker i Danmark har migræne?
Omkring 640.000 danskere lever med migræne. Migræne er blandt de mest almindelige årsager til sygefravær og er pinefuldt for den, der er ramt af hovedpinesygdommen.
Hvorfor virker den medicinske migrænebehandling ikke altid optimalt?
Ifølge migræneforskere virker forebyggende medicin ikke på alle og ikke altid optimalt. Forskere ved heller ikke altid med sikkerhed, hvorfor medicinen virker. Der er brug for ikkemedicinske behandlingstiltag til migræneramte mennesker hvor medicinen ikke virker – og til dem som ikke ønsker medicin.
Hvorfor er det vigtigt med en individuel tilgang?
To personer kan have identiske symptomer, men helt forskellige årsager. Derfor virker one-size-fits-all ikke altid. Specialiseret behandling bør tilpasses den enkelte – både fysisk, mentalt og emotionelt.
Hvad betyder det, at migræne kan hænge sammen med følelser, tanker og oplevelser?
Kroppen og nervesystemet reagerer på både fysiske og psykiske belastninger. Gamle chok, stress, kropslige spændinger, uhensigtsmæssig vejrtrækning og følelsesmæssige mønstre kan forstærke eller udløse migræneanfald. En effektiv behandling ser derfor på hele dig – ikke kun symptomet.



