Blog

Hjælp til migræne er et stort emne med mange facetter. For migrænesmerter er forfærdelige imens anfaldet står på – og faktum og er, noget af det mest afskyelige ved at have migræneanfald netop er magtesløsheden imens migræneanfaldet står på. Når først migrænen ruller afsted, er der ikke meget du kan gøre ved det aktuelle anfald – udover at placere dig i omgivelser som er mindst mulige ubehagelige (de fleste foretrækker et mørkt rum, uden skarpe lyde eller lugte). Hjælper medicin dig – så er det nu du vælger, om du tager den.

Men  – der er andet du kan gøre: Først og fremmest bør du kende dine migrænetriggere (hvis du har nogen) og migrænemønstre: , er der god mulighed for at du til en vis grad kan forebygge hyppigheden af dine anfald

Hjælp til migræne – kend dine migrænetriggere og migrænemønstre

Ved at kende dine migrænetriggere og migrænemønstre er der mulighed for at du til en vis grad kan mindske migrænehyppighed ved at “leve bevidst”. I min klinik skelener jeg imellem migrænetriggere som er “enkeltfaktorer”( for eksempel: Jeg spiste chokolade og fik miræne. Min migræne kommer altid når jeg spiser chokolade”) og migrænemønstre, som kan være mere diffuse størrelser der typisk ikke kan isoleres til en enkelt hændelse (for eksempel: Jeg har været stresset igennem en længere periode. Mine migræner er hyppigere nu end før stressperioden”.)

Migrænetriggere: En migrænetrigger er “noget” i dagligdagen som klokkerent udløser et migræneanfald hos dig. Hvad præcist som trigger migræne er individuelt fra person til person, og det er ikke hos alle at migrænetriggere kan identificeres. Iblandt de mest almindelige migrænetriggere er ost, rødvin, chokolade, bestemte krydderiblandinger eller andre specifikke fødevarer som du reagerer på, og derfor bør undgå. For nogle mennesker er svingende blodsukker (ustabilt spisemønster), manglende væskeindtag eller søvnmangel triggere, og menstruationscyklus kan også være et triggermønster . Hvis du har triggere siger det sig selv: Fjern triggerne hvis det er muligt, så mindskes din migrænehyppighed.

Migrænemønstre: Migrænemønstre er lidt mere diffuse størrelser, som over tid kan forværre migræne. Det kan for eksempel være en periode med forstyrret søvn, eller stress.

En hovedpinedagbog er et super godt redskab til at hjælpe dig med at få overblik over dine migrænemønstre og triggere. Jeg har samlet eksempler på gode og gratis hovedpinedagbøger til dig i mit blogindlæg “Hvad er migræne?”

Hjælp til migræne – Gode råd ved migræne

Ganske mange mennesker, som er ramt af migræne eller voldsom hovedpine, får det faktisk lidt bedre af at følge nogle lavpraktiske livsstilsrutiner, der blandt andet har fokus på levevis.

Almindelige, lavpraktiske råd som er din opmærksomhed værd omfatter: Regelmæssig søvn, gode spisevaner, stabilt væskeindtag, positiv tankegang, trap ned på røg, alkohol & sukker, gode motionsvaner, frisk luft, balance imellem jobliv og fritid samt arbejdsstillinger. Det er så super basalt at det næsten virker for godt til at være sandt – men ikke desto mindre er det altså væsentligt.

Fjerner gode råd din migræne? Nej. I alle de år hvor jeg har arbejdet med hovedpinesygdomme husker jeg kun en enkelt klient som ved at tage de lavpraktiske råd til sig helt kom af med sin migræne – det viste sig simpelthen at han drak alt, alt for lidt vand. Men ..Nej, du bør ikke forestille dig at lavpraktiske råd revolutionerer din migræne. Men måske hjælper de dig et lille stykke ad vejen – og det tager vi gerne med, ikke sandt?

De basale råd virker forebyggende, de virker selvsagt ikke imens du har hovedpineanfald. Du kan læse lidt mere om de almindelige, basale råd mod hovedpinesygdomme her.

“hjælp mod migræne” er også medicin

Når man googler “hjælp mod migræne” eller “hjælp til migræne”, dukker der en meget lang række søgeresultater op. De handler stort set allesammen om medicin. Og lad mig gerne udtrykke mig helt klart: Når det handler om at få hjælp til migræneanfald, er jeg absolut fortaler for at du går til din læge. Det er jeg, fordi det er din læge (eller speciallæge/neurolog= som skal diagnosticere dig og sikre, at årsagen til dine migrænesymptomer (og dine aurasymptomer, hvis du har sådan nogle) rent faktisk er det vi kalder en primær migræne, og altså IKKE er det særligt sjældne tilfælde hvor migrænesymptomer opstår på grund af en akut behandlingskrævende sygdom (der kan være alt fra bihulebetændelse til hjernetumor). For lad os da bare være ærlige fra start af: Blandt de tusindvis af mennesker jeg har set i min klinik med migræne, har de fleste på et tidspunkt tænkt katastrofetanker: Hvad nu hvis migrænen skyldes noget farligt ….Og det er simpelthen sindssygt usandsynligt, men det skal afkræftes. Derfor skal du starte hos din læge. Punktum.

Hjælp til migræne – Din migrænerejse starter hos din læge

Hvis din læge konstaterer, at du har migræne, vil hun sandsynligvis foreslår dig migræneanfaldsmedicin. Danske hovedpinespecialister er som nævnt blandt verdens førende indenfor medicinsk migræneforskning og klassifikation af hovedpinesygdomme. De gør et fremragende arbejde, og for eksempel er mange migrænikere dybt taknemlige for triptanerne, de nyere CRGPhæmmere og andre medicinske tiltag (som erfaringsmæssigt kan omfatte Treo eller Panodil. Husk i den forbindelse at også håndkøbsmedicin kan give medicinfremkaldt hovedpine ved for hyppigt brug). Grundlæggende skelner lægerne imellem migræneanfaldsmedicin og migræneforebyggende medicin (som bruges ved hyppig migræne).

Hvis du gerne vil være forberedt på lægesamtalen, kan du læse her om hvad forskning siger om effekt af forskellige typer migræneanfaldsmedicin og og er du helt nørde-interesseret så klik her på linket for at læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger om medicinsk behandling af migræne. I min klinik ser jeg ikke migræneklienter, som ikke først er set af diagnosticerende læge, men om det gode valg for dig er at takke ja til lægens migrænemedicin eller ej har jeg ikke en holdning til: Den del af “verden” som jeg beskæftiger mig med har udelukkende fokus på ikkemedicinske tiltag, og jeg har derfor ikke nogen faglig baggrund for at have en holdning til din migrænemedicin.

Mange af mine klienter tager migrænemedicin, og kommer samtidig i behandling hos mig, enten fordi medicinen ikke har tilstrækkelig effekt, eller fordi medicinen giver bivirkninger så de helst vil nøjes med at tage den “i nødstilfælde”, eller de kommer med ønsket om simpelthen at få færre eller mindre voldsomme migræneanfald/hovedpineanfald – og dermed øge livskvaliteten.

Hjælp til migræne – Hvad så når migrænemedicinen ikke virker…?

Som nævnt virker migrænemedicin ikke på alle – og det er også langtfra alle som ønsker medicin. Derfor er der ganske mange som søger hjælp til naturlig smertebehandling: Nogle søger alternative veje til behandling, enten fordi medicinen ikke har tilstrækkelig effekt eller fordi der opstår uacceptable bivirkninger. Og nogle af dem, som søger alternative veje, finder vej til mig…

Lad os starte med hvad forskningen siger om ikkemedicinsk migrænebehandling: Se, her bliver det straks sværere at hive lange hitlister frem på Google. En stor del af grunden til netop det er formentlig, at langt langt størstedelen af den forskning som laves udi migrænelindring udelukkende handler om effekten af medicin. Det kan der være mange årsager til, og nogle af dem er så indlysende at jeg ikke behøver at traske rundt i hvem der har økonomiske interesser i hvad og i hvem der sponsorerer forskning…Men jeg vil gerne fremhæve et væsentligt faktum som gør det mildest talt vanskeligt at dokumentere effekten af ikkemedicinsk migrænebehandling: Lægelig forskning er baseret på forståelsen af, at man har en stor gruppe mennesker der er så ens, at man kan opdele dem i to grupper, give medicin til den ene gruppe uvirksomme kalkpiller til den anden, og udfra det sammenligne: Virker medicinen? Sådan forskning sættes op udfra den præmis at hverken patienten eller lægen må vide, hvem i forsøget der får “rigtig behandling” og hvem der får “snydebehandling”. Princippet hedder kliniske kontrollerede, dobbeltblindede studier. Og det giver rigtig god mening…Når det er medicin, der forskes på. Udfordringen er bare helt logisk, at for alle os der arbejder med anden behandling end lige præcis medicin, er præmissen simpelthen ikke mulig: For mig som behandler er det af indlysende grunde umuligt at undgå at vide, om jeg rent faktisk behandler eller ej …Så skismaet er: Lægerne mener kun at noget er “rigtig” evidensbaseret, når det er dokumenteret i en klinisk kontrolleret dobbeltblindet undersøgelse  – og de undersøgelser kan man kun lave når det handler om medicin. You do the math…Så kommer også du nok frem til en ret god grund til hvorfor der ikke foretages masser af migræneforskning på ikkemedicinsk migrænebehandling (udover: Hvem skulle betale for forskningen?)

Hjælp til migræne – Så hvad virker mod migræne, udover medicin?

Iblandt de ikke-medicinske migrænebehandlingsformer som oftest nævnes af læger er de livsstilsråd og kendskab til triggere, som du kan læse om øverst i blogindlægget. Derudover fremhæves psykologisk eller psykoterapeutisk hjælp til smertehåndtering og til at arbejde med mønstrene der ligger bag migrænen. Og enkelte læger bruger akupunktur i deres behandlinger.

Erfaringen er, at rigtig mange migræneklienter og hovedpineramte søger alternativ behandling, også selvom der ikke er “bevis” for at behandlingen virker  (i den forstand at der ikke er lavet store forskningsundersøgelser om behandlingsformen). Ofte er det behandlingsformer som har helt eller delvist fokus på at fjerne noget af det stress, der er ophobet i kroppen og som derfor belaster nervesystemet, der ryger i “rød zone”. Eksempler på sådanne behandlinger er kraniosakralterapi, massage, osteopati og zoneterapi samt akupunktur.

Hjælp til migræne – når krop & psyke påvirker hinanden

Mange klienter kommer med en forståelse af, at det også må give mening at kigge “indad”, fordi vi er hele mennesker som bærer et indre hvor vi indbyrdes er forbundet både i anatomiske strukturer, i tanker og i følelser. Og det er ganske vist: Vi ved, at sandsynligheden for at udvikle migræne er større hvis man har stress, ubehandlede traumer eller depression. Også migræne kan derfor være din krops måde at formidle vigtige budskaber på. Her vil det være mit forslag at du finder en behandler, som både har faglige kompetencer indenfor krop, sind/følelser og sammenhænge derimellem.

I min klinik har jeg netop fokus på både at forstå mønstrene/triggerne i din migræne – og i at behandle med tiltag som er rettet mod “hele dig”. For eksempel kan vi have fokus på at mindske eller fjerne årsagen til, at migrænen opstår med stressreducerende tiltag. (Som du kan læse andre steder her på sitet om mig: Jeg har stor faglig ballast i specialiseret fysioterapi, kraniosakralterapi, hypnoseterapi, akupunktur og mere.)

Hjælp til migræne – Jim Lyngvild har også migræne

Lad mig til sidst fortælle dig en historie. Det er en sand historie, og den har en pointe, som vi kommer tilbage til:
For nogle år siden skrev jeg en bog om passion. I den forbindelse interviewede jeg en række eksperter, og en række kendte mennesker som hver på deres område er helt særligt passionerede. Iblandt de mennesker var Jim Lyngvild. Derfor sad jeg i Jims imponerende vikingeborg en eftermiddag, og spiste chokolader. Vi talte selvfølgelig om Jim, da det jo var ham som bogkapitlet handlede om, men da Jim er et varmt, opmærksomt og interesseret menneske, spurgte han mig undervejs i samtalen ind til, hvad jeg egentlig laver i min klinik. Og sandheden er, at jeg jo i min klinik ser ganske mange mennesker som har migræne. Jim har jo på sine sociale medier adskillige gange selv fortalt, at han selv jævnligt bliver lagt ned af voldsom migræne, og historien om Jims migræne er allerede fortalt offentligt, både i min egen bog og andre steder – så derfor vil jeg godt være bekendt at røbe lidt af vores samtale for dig. Jeg deler her en kort passage fra bogen med dig:

“Jeg er en historiefortæller, det er det, der er min passion, (fortæller Jim). Sådan ser jeg mig selv, i alt hvad jeg gør, uanset om det er som designer eller fotograf eller forfatter eller hvilke projekter, jeg nu kaster mig ud i. For mig handler det om det, der er vigtigt for mig at give videre. Rigtig meget af det, jeg gør, har afsæt i vores historiske rødder, for jeg synes, at der er vigtigt at forstå, hvad vi er formet af som mennesker, og her spiller vores historie og vores kultur en stor rolle. Den interesse har min mor grundlagt i mig. Min mor hev mig rundt på museer, når der var gratis entre hver onsdag, for vi havde ingen penge, hun lærte mig bare, at det ikke er en hindring. Hun passede godt på mig, og det gjorde mine brødre også, jeg var jo lillebroren.

Det har også medvirket til, at jeg ikke har en naturlig stopklods idag. Jeg ser simpelthen ikke hindringer, kun muligheder. Ofte har jeg ritig mange bolde i luften på en gang. Helst så mange at jeg ikke bemærker, hvis nogen af dem ryger på gulvet. Det giver mig så meget energi at være i gang med mange projekter på samme tid, og jeg har et enormt højt drive som gør, at jeg når resultater, der på papiret ikke burde være mulige (…)

Jeg elsker at få ros, det giver mig energi, for dybest set er det jo en form for kærlighed, og vi vil nok bare alle gerne elskes inderst inde. Men egentlig får jeg også energi af kritik, det er bare n anden energiform. Mere sådan en “F*CK-jer! Jeg skal nok vise jer, at jeg klarer det her, på trods af hvad I siger og mener”-fandenivoldskhed. I det hele taget har jeg et meget, meget højt drive.

Måske prøver jeg allerinderst inde at kæmpe mig ud af angsten, der jo stadig eksisterer i den lille dreng indeni mig. Angsten om at leve op til de andres fordomme, og aldrig være god nok.” Jim holder en pause…”Det er der nok en sandhed i. Det er angsten for ikke at leve op til fars ønske, i den lille dreng der stadig bor indeni, uanset hvor voksen en mand jeg er, og uanset hvor meget succes jeg får, med det jeg gør. Min far ønskede sig en bokser. Jeg ville hellere være Askepot, allerede som lille. Jeg har fundet min egen måde at være Askepot på, og det er jeg glad for. Men jeg bliver aldrig den bokser, min far ønskede sig, at hans søn var. Deri er der en angst for ikke at blive elsket ubetinget og for at blive forladt. Den bliver forstærket af, at mn far forlod os, da jeg var lille, og i det hele taget ikke var en god far. Sådan var det.

Men den angst er samtidig en del af mit “jeg-skal-vise-dig”-drive. Og drivet er jeg taknemlig for, at jeg har, for det er en benzin med et højt oktantal, der holder mig kørende i et højt gear. Eller flyvende, måske” (…)

Det høje drive koster dyrt i energimæssige ressourcer. Jim har store ressourcer, men selv en Jim Lyngvild løber indmellem tør. For eksempel sker det indimellem, at han efter at have trukket et stort kreativt projekt, bliver ramt af modbydelig migræne.

Mønsteret her er klart: Migrænen er den stopklods, Jim ellers ikke har i sig. På den måde er det måske fair at sige, at det er godt, Jim har migrænen, uanset at det mærkes som Helvedes forgård? Jim nikker. “Mja, det kan være. I hvert fald er det vigtigt, når man kører i et højt gear, at man sørger for, at der er balance i vægtskålene, så det ikke tipper over. For mig er det sådan, for eksempel, at jeg vælger stille, når jeg kan. Jeg bryder mig ikke specielt om musik, faktisk. Jeg elsker at køre i bil til møder og foredrag, for så er jeg alene i et stille rum, der rummer muligheden til at mærke ig selv og til at lade kreativiteten og inspirationen spire frem på nye måder. Jeg kan ikke sige, at der er stille i hovedet, når der er stille omkring mig, men der er i hvert fald lavere tempo og færre bolde i luften lige der. Det kan jeg mærke er godt for mig.

Jeg har jo skabt den her flamboyante, hurtigtalende, pailletpyntede person Jim Lyngvild, som har tusind bolde i luften, og det er, hvad jeg er udadtil. Det er også en del af, hvem jeg er. Jeg ER sgu da f*cking Askepot inderst inde, og jeg stortrives med mit drive, og det er vigtige elementer af mit DNA! Men …Indeni mig, i private Jim, er der selvfølgelig ikke kun glimmer og tempo. Ingenting starter der. Det starter i hjertet, hvorfra alt udgår.”

Du kan læse resten af historien om Jims passion i min passionsbog Hjertets Slag.

 

Har du brug for hjælp til migræne

Book en tid i min klinik – klik her

FAQ – Hjælp til migræne