Blog

Stress er desværre blevet en udbredt folkesygdom som har spredt sig på tværs af aldersgrupper: Både voksne, unge og børn får stress.

Her er hvad du bør vide om stress:

Hvad er stress: Kortvarig stress hjælper dig med at præstere

Hvad er stress og hvornår har vi bare travlt, kan man spørge sig. For i vores vestlige del af verden er det meget almindeligt i perioder at have et forhøjet stressniveau, altså det vi i almindelig tale kalder at være stresset. Det er vigtigt at understrege, at stress i perioder er et almindeligt og ufarligt livsvilkår for mange voksne mennesker i den vestlige verden. Stress i sig selv er ikke problemet – for eksempel er det naturligt og ufarligt at være stresset i en eksamenslæsningsperiode eller i forbindelse med en særligt stor jobpræstation. Faktisk er stress i sådan en situation din hjælper, fordi den sætter dit nervesystem i top-beredskab og hjælper dig med at præstere bedst muligt. I din hjerne udløses adrenalin og kortisol, som på den korte bane holder dig mental og fysisk kampparat og toptunet – problemet er bare, at hverken din krop eller psyke kan holde til at være konstant kampparat:

Hvad er stress: Stress rammer tit ildsjæle

Problemet opstår, hvis du i en længere periode er mere stresset end hvad du har ressourcer til at bearbejde, for så spiser stressen simpelthen af dit overskud.

Læs gerne her mine eksempler på kvinder med stress, som bør søge hjælp. Måske kender du hende?

Ganske hyppigt oplever jeg klienter som kommer til mig med en hel stribe klassiske stresstegn, men uden nødvendigvis selv at have sat “mærkatet” stress på som årsag. Typiske forklaringer er: “Jeg synes jo ikke at jeg er stresset, for godt nok har jeg mange bolde i luften, men alt hvad jeg laver er noget jeg brænder for” eller “jeg tror ikke jeg er stresset, jeg er bare en ildsjæl.” Så lad mig slå fast: Ildsjæle får også stress. fra mine mange års erfaring med stressbehandling vil jeg endda skråsikkert hævde: Særligt ildsjæle får stress, for lidt poppet kan man sige, at man skal brænde for at brænde ud.” Og mange af de stressramte jeg ser i klinikken er kvinder med stor empati, som brænder sammen af at have brændt for længe for at gøre en forskel. Det gælder i høj grad i omsorgssektoren, hvor man jo også taler om decideret omsorgstræthed – men det gælder i lige så høj grad blandt ledere, der går forrest i deres position med hjertet først.

Derudover kan der naturligvis være mange andre årsager til stress, og iblandt dem er længerevarende perioder med belastning, som man ikke har mulighed for grundlæggende at ændre. For eksempel er der et alt for højt stressniveau iblandt forældre til børn som er i mistrivsel (kender du sådanne børn, så læs gerne mine blogindlæg om børn og unge som er neurodiverse, eller om mobning). Voksne børn af “gamle” forældre der plages af sygdom er ligeledes en typisk stressor, og her fylder især den svære rolle som pårørende i langvarige sygdomsforløb, der for eksempel kan være demenssygdomme eller cancer.

Hvad er stress: Hvorfor får man stress

Hvad er stress helt grundlæggende? Man kan grundlæggende sige, at man får stress når man i en længere periode lever på en måde, som man ikke har overskud til. Når der er større krav & udfordringer i livet end hvad man har ressourcer til, så skabes der ubalance og det helt grundlæggende indre ressourceregnskab går i minus. Ofte er der en oplevelse af manglende kontrol eller af magtesløshed, og ofte er der en følelse af utilstrækkelighed – men som nævnt kan den følelse være så grundigt begravet under en tilsyneladende fint lakeret overflade, at hverken omgivelserne eller personen selv har en klar erkendelse af, at der er markant stress på spil.

Det er individuelt, hvad vi oplever som stressende, og for hvert enkelt menneske er der en sammenhæng imellem hvad vi især oplever som stressende, og hvad vi har med os i “livets rygsæk” at bearbejde vores oplevelser med. Når det er sagt, så er der nogle helt klassiske fællestræk i hvad der er typiske stressfremkaldende faktorer hos os:

I det grundlæggende ressourceregnskab er de klassiske minusser såvel jobfaktorer som belastninger i privatlivet; helbredsmæssige udfordringer og økonomiske udfordringer eller almene livsstilsfaktorer. Ganske mange mennesker, som er i en stressperiode “beslutter” for eksempel at de har for travlt til at holde pauser, eller “glemmer” helt basale behov som mad, væske og frisk luft. Det kan nervesystemet over tid ikke holde til, selvsagt. Og også diffuse samfundsmæssige forhold kan være en medvirkende stressfaktor, for eksempel bekymring for krig eller naturkatastrofe.

Hvad er stress: Hvordan påvirker stress hjernen?

Vi har allerede været inde på at kortvarig stress hjælper dig med at toppræstere, ved i din hjerne at udløse adrenalin og kortisol som er fremragende til at korttidsbooste dig. Det er også korttidsstress som hjælper dig i en fare-situation: Bliver du pludselig forfulgt af en løve, er det nødvendigt for din overlevelse at din fight/flight-response virker, så du kan enten kæmpe eller aktivere hver eneste sf dine muskelfibre i en meget hurtig og meget lang spurt.

Men længerevarende stress er en helt anden og alvorlig sag:

Kort fortalt og derfor ret forsimplet: Hjernens alarmcentral hedder amygdala. Hvorvidt din hjerne tolker noget som farligt, og afhænger af, hvilke signaler dit autonome nervesystem sender til din hjernes alarmcentral (som hedder amygdala). I dit autonome nervesystem er der en “speeder” (som hedder den sympatiske del af det autonome nervesystem) og en “bremsepedal (som hedder den parasympatiske del af dit autonome nervesystem). Når du er i højt tempo fysisk og mentalt er der trykket grundigt på gaspedalen, og når du slapper af er der trykket på bremsepedalen. Så længe du er stressmæssigt i balance, er der et fint samarbejde imellem gaspedal og bremsepedal – det betyder for dig at du både kan komme helt op i 6. gear og helt ned i tulletempo i 1. gear. Her er alt godt.

Men når vi er langtidsstressede, så fungerer samarbejdet imellem speeder og bremse ikke længere særlig godt: Ved længerevarende stress sker der en dysregulering i dit autonome nervesystem, sådan at “gaspedalen/speederen” i hjernens alarmsystem populært sagt “fejl-aktiverer” – og sender signaler somfår din hjernes alarmcentral til at sætte alarmberedskabet igang, somom der var ildebrand i dit hus, selvom det bare er naboen som laver snobrød på den anden side af havens hegn.

Det er noget skidt både for din dagligdag, men også for dit både fysiske og psykiske helbred:En person som i lang tid har haft et stresset nervesystem nu reagerer med stress også på ting der tidligere ville have ligget langt under “pyt-grænsen”, og det sker helt uden at du er bevidst om det.

Speederen i hjernens alarmsystem kan også “sætte sig fast”, sådan at personen ikke længere automatisk nedregulerer til “afslappet tilstand”, når den begivenhed der oplevedes stressende er overstået. Et eksempel kan være: Der sker noget uventet imens du kører på motorvejen – og du reagerer lynhurtigt ved at manøvrere dig ud af situationen, der derfor aldrig rigtig bliver for alvor farlig. Men flere timer efter sidder oplevelsen stadig som en tændt alarm i dig, selvom den i en ustresset periode ikke ville gøre det. Det er som om du ikke kan komme ud af alarmtilstanden – eller sagt på en anden måde: Dit indre reagerer, som om du konstant er i fare for at møde en løve. Og så konstant kamp-klar kan ingen mennesker holde til at være, ganske enkelt. Derfor bliver du syg af langtidsstress.

Hvis du vil vide mere om hvad der sker i hjernen ved langtidsstress kan jeg anbefale dig denne korte artikel fra Harvard om, hvordan hjernen reagerer på stressrespons eller se denne 10 minutters video om hjerneændringer ved langvarigt stress, der går meget mere i detaljer end min forsimplede forklaring.

Hvad er stress: Er det farligt at have stress?

Det er som nævnt fuldstændig naturligt at have øget stress i perioder, og i sig selv er det ikke farligt. Det er et livsvilkår for det fleste voksne mennesker i den vestlige verden, vil jeg mene.  Men hvis stressperioden bliver for lang, bliver det en belastning for kroppen, for nervesystemet og for både det fysiske og psykiske helbred. I yderste instans kan det blive farligt, og statistikken om stress fortæller da også med meget store bogstaver, at stress bør tages meget alvorligt: Stress er et alvorligt problem for mange danskere. Faktisk har næsten hver tredje kvinde og hver femte mand ifølge Sundhedsstyrelsen et forhøjet stressniveau, dagligt er 35.000 danskere sygemeldt p.g.a. stress og hvert år dør 1400 danskere af sygdommen.

Hvad er stress: Børn og unge får også stress

I de senere år er der desværre mange børn og unge i Danmark som får deciderede stresssymptomer. En undersøgelse viste at 14 % af danske børn og unge i 2021 oplyste at de igennem den sidste måned enten hele tiden eller ofte følte sig stressede.

Hvis børn og unge har stresssymptomer, så er det på høje tid, at de får hjælp. I mine øjne er det helt indlysende at det er særligt vigtigt at hjælpe børn og unge, blandt andet fordi de jo ikke har mulighed for at sammensæætte deres dagligliv ligeså “frit” som voksne :Institutionsliv og skoleliv og uddannelsessystemer er i vores samfund en form for “obligatorisk livsvej”, som vi voksne har “tilrettelagt” på vegne af vores børn og unge. Og det er i disse år næppe hemmeligt for nogen, at der i institutions-, skole- og uddannelsesmiljøer ikke altid er de fornødne ressourcer til at sikre, at alle børn og unge trives. Derfor er det i særlig høj grad vores ansvar at hjælpe de børn og unge, som rammes af stress.

Den hjælp kan bestå af god stressbehandling, der omfatter både mental indsats (indsigt og værktøjer) og fysisk indsats (behandling af nervesystemet). Men helt særligt gælder det når børn og unge får stress: Det er et voksenansvar at sikre gode rammer, i hvilke børn og unge trives.

Hvis en blomst ikke vokser, skifter vi jo dens jord, vi overvejer ikke om blomsten er dårlig til at være blomst. (Og så i øvrigt ikke et ord om PDO eller andre selvopfundne, overskriftsvenlige forkortelser her (men du er meget velkommen til at læse mine blogindlæg om behandling af børn og unge, om neurodiversitet, om skæve tænkere, eller om mobning)).

Læg dertil faktorer som sociale medier – så siger det sig selv at vi har generationer af unge, hvor mange vil opleve stor indre usikkerhed og et stort indre præstationspres.

Hvad er stress: Symptomer på stress

Det er almindeligt anerkendt, at stress kan udløse eller forværre både mental og fysisk sygdom som for eksempel angst, depression, hjertekarsygdomme, overfølsomhedssygdomme og type 2 sukkersyge.

Her er et overblik til dig over kendte stresssymptomer, inddelt i fysiske, psykiske, mentale og adfærdsmæssige stresssymptomer:

Fysiske stresssymptomer er blandt andet:

Søvnforstyrrelse

Øgede muskelspændinger i for eksempel nakke og skuldre

Øgede smerter, for eksempel hovedpine eller migræne

Øget hjertebanken/uroligt hjerte

Svimmelhed

Nedsat immunforsvar: Hyppigere infektioner

Øget blodtryk

Ændret fordøjelse: Forstoppelse eller diarré; appetitløshed, sure opstød

Manglende sexlyst (og for mænd: impotens)

Øget tænderskæren eller tendens til at bide tænder hårdt sammen om natten

Mentale stresssymptomer er blandt andet:

Nedsat hukommelse

Manglende evne til at holde bolde i luften

Manglende evne til at tage initiativ

Manglende evne til at tænke kreativt

Mylder-tanker

Ubeslutsomhed

Oplevelse af at være isoleret

Negativ præget tankegang/katastrofetænkning

Negativ indre dialog

Manglende evne til at overskue egen situation

Tab af humor

Tab af interesser, man tidligere syntes var spændende

Adfærdsmæssige tegn på stress:

Stress kan føre til at man trækker sig socialt

Hos nogle opstår enten dårlige vaner/stressadfærd, fx neglebidning

Der kan opstå øget tendens til indtag af sukker eller stimulanser (røg, alkohol, stoffer, mv).

Psykiske stresssymptomer er blandt andet:

Følelsesmæssige udsving

Kort lunte

Irritabilitet

Følelsesmæssig “fladhed”

Hvad er stress: Hvornår skal stress behandles?

Længerevarende stress er, som du nu har læst, en kompleks størrelse med mange facetter og med mange blinde vinkler for den stressramte. Hvis du har symptomer på længerevarende stress (fra min oversigt til dig ovenfor), så betaler du en høj pris både helbredsmæssigt og i form af nedsat livskvalitet, og det bør ændres. Så kort kan det siges.

Min erfaring er, at vejen ud af stress er nemmere at finde, overskue og holde sig på, når man får hjælp. “Hjælp” omfatter for nogen kontakt til egen læge, for andre kontakt til psykolog eller coach – og ønsker man en professionel tilgang som sigter både på at regulere nervesystemets ændringer fysisk, mentalt og følelsesmæssigt, så vil man formentlig vælge en “hjælper” som mig, der har kompetencer både i fysisk og i psykologisk behandling.

For nogle mennesker vil det være hjælp nok at blive opmærksom på mønsteret og derefter selv bryde mønstret, og selv iværksætte sunde strategier som løser det nuværende stressproblem. Til dig der vil videre med “selvhjælp” har jeg samlet nogle nyttige tips:  Hvad kan jeg selv gøre hvis jeg har stress?

Hvad er stress: Kan man tænke sig ud af stress?

Hvis stress har bidt sig fast i dit system, er du ramt både mentalt, følelsesmæssigt og fysisk. Det er et neurobiologisk faktum. Erfaringsmæssigt kan det være væsentligt at arbejde med det mentale som en indgangsvinkel, for eksempel ved via psykoterapi at skabe indsigt i hvilke dynamikker og mønstre i dit liv som bidrager til stress, og i hvilke ressourcer og handlingsstrategier som vil mindske stressen i dig. Men min erfaring er, at det ofte er væsentligt at starte et andet sted, nemlig med fysisk behandling: Ved at fjerne fysiske spændinger og skabe større ressourcer i din krop, mindskes din alarmtilstand, der skabes større flow og dermed et stærkere udgangspunkt også for at du mentalt kan skabe væsentlig indsigt og tænke nyt.

Derfor  – hvis dit spørger mig om man kan tænke sig ud af at være hårdt stressramt: Nej, det mener jeg ikke er en realistisk mulighed. Mit personlige svar, når du spørger mig med min integrerede baggrund i psykoterapi, kropsterapi, fysioterapi, kraniosakralterapi, hypnoseterapi og akupunktur er: Krop og psyke hænger sammen, og lige nu bor du i en krop som har et styresystem, der er i biologisk alarmberedskab. Lad os sammen starte der.

Jeg har skrevet et blogindlæg, hvor jeg har samlet en række gode, lavpraktiske tips til dig som ønsker selvhjælp til stress. Listen er særligt til dig som ønsker overblik over, hvor du klogest sætter dine kræfter ind – i linket finder du en overskuelig guide til de små skridt, der kan gøre en reel forskel i en stressramt livsperiode.

Hvad er stress: Stress giver dig smerter

Forskning viser, at når vi stresser, spænder vi ganske enkelt mere i vores muskelsystem generelt. Og de ekstra spændinger kan resultere i smerter. Du kender det måske fra dig selv i perioder hvor du har meget om ørerne – og det er også derfor, vi i sproget har vendinger som ”han bærer meget på sine skuldre” om en person der er i en belastet periode, eller ”han bider tænderne hårdt sammen” om en person som er presset.

Kort sagt: Dine smerter kan i nogle tilfælde være et tegn på, at du er stresset. Min erfaring er, at når stress udløser smerter er her ofte tale om diffuse, længerevarende smerter eller hyppig spændingshovedpine  – og ofte vil der samtidig være andre symptomer, for eksempel søvnbesvær, fordøjelsesbesvær, opblussen af eksem, kort lunte.

Hvad er stress: Kroniske smerter kan øge dit stressniveau

Forestil dig hvordan det påvirker din krop, hvis du blandt andet bliver stresset af at have ondt? Så er du ude i en ond spiral, og det er vigtigt, at du får hjælp til at bryde fri, inden spiralen løber løbsk med dig. For det kan være stressende for dit system at have kroniske smerter, både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

Der er hjælp at få: God smertebehandling dæmper dit biologiske stresssystem, og hjælper dig med redskaber til at mindske nogle af de stressskabende og/eller smerteskabende faktorer.

I min smerteklinik tilbyder jeg dig en bred vifte af behandlinger som kan være en hjælp, hvis du har smerter og stress. Det gør med med et højt fagligt niveau, fordi jeg er psykoterapeut, fysioterapeut, kraniosakralterapeut, hypnoterapeut og mere…Ja, der er måske få fordele ved at være halvgammel, vil nogen mene – men en af dem er at man kan have samlet sig gevaldig meget faglig pondus på sin vej. og det har jeg.

I behandlingen anvender jeg for eksempel teknikker fra mindfulness eller åndedrætsteknikker som påvirker vagusnervesystemet. Jeg tilbyder også hypnoseterapi, som hjælper dig med at rydde op i det mentale mudder, sådan at du bedre kan identificere og mindske stressskabende faktorer. Både hypnoseterapi og kraniosakralterapi kan desuden være effektive i at hjælpe dit indre system med at genfinde den ro, der er gået tabt.

Med andre ord: Jeg behandler nogle gange dine specifikke smerter bedst med generelle teknikker. Har du et forhøjet stressniveau, så er dit system måske i rød zone – og lige der er den bedste smertebehandling at starte med at skrue din indre termostat væk fra rød zone. Lige der er der ingen nem genvej. For af de grunde, du kan læse om her, er det simpelthen ofte ikke muligt at smertebehandle specifikt, så længe dit generelle stressniveau er i rød zone:

Stress forværrer smerter

Forskning viser, at stress forværrer smerter. Undersøgelser foreslår, at grunden til dette er, at stress øger inflammationen i din krop, og inflammation påvirker hele dit system i negativ retning.

Stress forstørrer dine smerter

Fra forskning ved vi også, at når du er stresset, ændres din smerteopfattelse. Jeg plejer at forklare mine klienter sammenhængen med et fuldstændig uvidenskabeligt billede:

Stress er som et forstørrelsesglas, som bliver holdt henover dine smerter. Når du ser dine smerter igennem glasset, oplever du dem betydeligt større end ellers.

Søg læge ved alvorlig stress

Det er vigtigt at understrege, at alvorlig stress bør behandles i samråd med læge. Er du i tvivl? Så søg læge og få en stresstest.

Jeg har stor erfaring i behandling af sammenhænge imellem smerter og stress, og netop den erfaring gør, at jeg understreger tydeligt: I visse tilfælde er stress en så alvorlig helbredsrisiko, at du bør se din læge.

Vil du vide mere om stress og smerter?

Hvis du stadig er nysgerrig på, hvordan stress og smerter hænger sammen, så er her et tip til en læseværdig (og lidt nørdet) artikel om sammenhænge mellem kroniske smerter og kronisk stress.

Hvorfor skriver jeg om stress?

Jeg skriver til dig med en kombineret, faglig baggrund: Jeg er autoriseret fysioterapeut, registreret psykoterapeut, hypnoseterapeut, kraniosakralterapeut og akupunktør. Jeg har med andre ord en ret stor faglig baggrund for at forstå sammenhænge i os: I dine anatomiske strukturer der indvendig forbinder dig fra isse til fod; i sammenhænge i dig som forbinder krop, psyke og sjæl samt i de sammenhænge der forbinder dig med din omverden.

I min klinik i Køge ser jeg børn, unge og voksne som har stresssymptomer, der har sat sig i kroppen.

Hvis du ønsker min hjælp i min klinik – så klik her

(Foto: Stormseeker, @sseeker, Unsplash)