Blog

Hvad er migræne? Det er en intens og ofte invaliderende form for hovedpine, som rammer mere end en halv million danskere(ifølge Migræne og hovedpineforeningen). Helt præcis 640.000 danskere kender den modbydelige oplevelse af at være i helvedes forgård, imens den dunkende hovedpine suger al livskvalitet ud af krop og sind. Har du migræne, så ved du præcis hvad jeg mener – og så er et unægtelig en temmelig ringe trøst at du deler den ufatteligt ubehagelige oplevelse med mange andre.

Hvad er migræne og hvordan opleves migrænen?

De fleste migræneramte oplever migrænen som en halvsidig dunkende hovedpine, der optræder meget hyppigere i den ene side af hovedet end i den anden side. For eksempel kan det være at du har migræne i venstre tinding i 80 procent af migræneanfaldene, og de sidste 20 procent er anderledes fordi migrænen for eksempel skifter side, eller sidder i nakken eller i øjnene. Sidder din migræne altid-altid samme sted, så bør det overvejes om der kan være andre smerteårsag, for eksempel cervikogen hovedpine som Anders havde (hvis du matcher den beskrivelse, så kan du have glæde af at læse mit blogindlæg: Anders har ikke migræne).

Migrænen varer optil 72 timer, og erfaringen er, at migrænen hos nogle enten forudgås eller efterfølges af en spændingshovedpine. Spændingshovedpinen er i smerteintensitet lettere end migrænen (og de “bagvedliggende” hjernemekanismer ved spændingshovedpine er anderledes end ved migræne…Det kan man måske tænke er da helt ligegyldigt for dig som har ondt – men det har reelt stor betydning især for den medicinske behandling, og derfor er det faktisk ret vigtigt som hovedpineramt & migræneramt at kunne skelne (især hvis du tager anfaldsmedicin).

Kendetegn ved migræne (ingen regler uden undtagelser, men her er de forsimplede “store træk):

• Migrænen er typisk halvsidig
• Migrænen mærkes pulserende eller dunkende
• Migrænen bliver værre ved fysisk aktivitet (og mange er så dårlige, at de er sengeliggende)
• Sammen med migrænen kan der være kvalme &/eller opkastning, lysfølsomhed og øget sensitivitet overfor lyde og lugt
• Før migrænen kan man have aurasymptomer, for eksempel i form af synsforstyrrelser. Det er for mange en meget utryg oplevelse især første gang det sker, og derfor kan du læse mere om det i det særlige afsnit om migræne med aura længere nede i blogindlægget.

Hvad er migræne og kan det ligne migræne uden at være migræne?

Rigtig mange af mine klienter har svært ved at skelne imellem hvornår de er ramt af spændingshovedpine og hvornår de er ramt af migræne. Det kan jeg godt forstå: Mine mange års erfaring med behandling af hovedpinesygdomme har lært mig at virkeligheden ofte er sådan, at nogle gange kan en spændingshovedpine have visse migrænelignende træk og andre gange kan en migræne være sådan, at den ligner en spændingshovedpine …For mig som smertebehandler er det derfor nuancerne og mønstrene i din hovedpinefortælling, som jeg lægger særligt mærke til.

Nogle klienter kommer til mig med migrænesymptomer, som viser sig at skyldes noget andet end migræne. For eksempel havde Anders, som jeg nævnte tidligere formentlig reelt cervikogen hovedpine og ikke migræne, selvom symptomerne var de nærmest de samme. Anders har fået behandling hos mig og har ikke længere det, han oplevede var migrænesymptomer.

Og mange klienter kommer til mig med en “rodet” beskrivelse af blandede hovedpinesymptomer, som skyldes at de faktisk har flere hovedpineformer. Nogle statistikker peger på, at det er mere reglen end undtagelsen – måske er det også sådan for dig?

Du kan blive klogere på forskellen imellem migræne og spændingshovedpine ved at se videoen om de mest typiske hovedpineformer her.

Er du stadig i tvivl om du har migræne, så check om du måske kan kende dig selv i Annas beskrivelse i videoen her: Anna har kronisk migræne (det vil sige meget hyppig migræne).

Uanset hvilken type hovedpine du har, er der ofte hjælp at få, og min anbefaling er, at du går frem i 2 trin: Trin 1. Tal med din læge, som undersøger dig Trin 2: overvej nøje dit valg af behandler, søg en erfaren behandler med mange års erfaring, uanset hvilken behandlingsform du vælger.

Hvad er migræne med aura?

Cirka 15-20 procent af migræneramte oplever aurasymptomer. Aurasymptomer skyldes signalforandringer i  hjernen og er i sig selv ufarlige. Men da nogle af aurasymptomerne jo ligner de symptomer man for eksempel kan få ved en blodprop eller blødning i hjernen, så er det en meget utryg og grænseoverskridende oplevelse for de fleste første gang man oplever aura før migræne.

Min klare holdning er, at du skal søge akut læge første gang især første gang du oplever aurasymptomer, og derefter vil jeg anbefale at du søger læge igen hvis dine aurasymptomer ændrer sig. For vi skal være helt 100 procent sikker på at det faktisk er aurasymptomer, og ikke noget alvorligt som foregår i din hjerne, og som kræver særlig & hurtig lægeindsats. Derfor: Lad være med at bortforklare auralignende symptomer, hvis du ikke allerede har din læges ord for, at det faktisk er auramigræne, du oplever. Ring 112 – for det er simpelthen ikke en klinisk vurdering, du selv kan google dig frem til.

Langt de fleste oplever aura før migræne i form af synsforstyrrelse: For eksempel kan det være at du oplever en tåget plet i dit synsfelt, eller zigzagstriber i synsfeltet, og nogle af mine klienter har fortalt hvordan dele af synsfeltet simpelthen forsvinder, eller forvrænges så det ligner et Picassobillede. Men aurasymptomer kan også være summen i arm eller ben eller endda lammelse i armen, eller taleforstyrrelse (altså præcis samme symptomer som ved en blødning eller prop der har skabt en akut og behandlingskrævende hjernekatastrofe. Jeg hører tit fra jer, at aurasymptomer er voldsom ubehagelige, nok netop fordi de kommer med en tankeoverbygning af “….hvad nu hvis…”, og fysiologisk kan aurasymptomer også følges af en udefinerbar oplevelse af at “mit nervesystem mærkes off lige nu”.

Er du helt sikker på at det er aurasymptomer du har – så er der som nævnt ingen grund til bekymring over auraen, for i sig selv er migræneforårsagede aurasymptomer uskadelige. Men da aura for de fleste er en forvarsel om at migrænen er på vej, og migrænen for mange er helvedes forgård at være i, ja, så forstår jeg godt utrygheden.

Vidste du at du kan få aura uden efterfølgende migræne? Det er faktisk slet ikke så sjældent endda, og her er de hjernesignalforstyrrelser som skaber auraen helt uskadelige, og går over af sig selv.

Jeg har fundet en god video til dig på youtube, med eksempler på hvordan aurasymptomer opleves. Her fortæller Dr. Guymon om aurasymptomer før migræne – måske kender du et af synsforstyrrelses-mønstrene fra dig selv?

Hvad er migræne og hvordan diagnosticerer man om det er hovedpine?

Diagnosticering af hovedpine er et gigantisk stort, lægeligt fagområde – faktisk findes der over 200 forskellige typer hovedpine . Danske neurologer har været drivkræfterne i den internationale hovedpineklassikation IHS, som bruges i det meste af verden. Det er baseret på et enormt, mangeårigt og systematisk forskningsarbejde, og er baggrund for, at det idag oftest er en relativt nem opgave at for lægen at diagnosticere hvilken hovedpineform, du har – eller hvilke hovedpineformer du har, for 80 procent oplever mere end 1 hovedpinetype.

Diagnosticering af migræne, spændingshovedpine og andre hovedpinesygdomme sker først og fremmest på baggrund af dine symptomer. Der bliver ofte også foretaget en neurologisk undersøgelse, hvor lægen tester om dit nervesystem opfører sig “normalt” eller om der kan være en anden årsag til hovedpinen/migrænen end selve hovedpinesygdommen. I de tilfælde vil lægen i så fald sende dig videre til MRskanning eller anden undersøgelse.

Når migrænen eller hovedpinen er diagnosen i sig selv og der ikke er anden underliggende årsag, taler vi om primære hovedpineformer. Når hovedpinen eller migrænen er symptomer som skyldes anden sygdom taler vi om sekundære hovedpineformer. Dette blogindlæg handler om primære hovedpineformer.

Almindeligvis diagnosticerer din læge dine hovedpinesymptomer primært udfra din beskrivelse af, hvordan du oplever hovedpinen (ofte suppleret med en neurologisk undersøgelse som sikrer at din nervesystem fungerer som det skal: Reflekser virker, muskelstyrke er nogenlunde ens i begge sider og så videre). Hovedpinesygdomme inddeles med andre ord i “diagnosekasser” udfra bestemte karakteristika, og når din læge har valgt “diagnosekassen eller diagnosekasserne”, så er den lægelige retning faktisk samtidig sat i retning af hvilken type medicinsk behandling, du bliver tilbudt.

Før du går til læge eller til behandling omkring din hovedpine eller migræne, vil det være hjælpsomt for den professionelle at du på forhånd har udfyldt en hovedpinedagbog, i perioden optil dit første besøg. Du kan nemt finde en god og gratis hovedpinedagbog på nettet, for eksempel her iblandt Hovedpineforeningens hovedpinedagbøger . Du kan også i Appstore finde gode digitale hovedpinedagbøger, alt du behøver at gøre er at søge på “hovedpinedagbog” eller “hovedpinekalender”.

Hvad er migræne og hvorfor får man det?

I faglige speciallægekredse anser man migræne for at være en kompleks neurologisk sygdom, som ofte har ikke én men flere mulige årsager. Årsagerne er langtfra ens blandt alle migræneramte.

I brede lægespecialist-kredse antages det, at en væsentlig årsag til migræne er aktivering af det såkaldt trigenimovaskulære system. På dansk betyder det: påvirkning af den største ansigtsnerve (nervus trigenimus/trigenimusnerven) plus hjernen hinder og større blodkar. Men hvad er det for nogle faktorer, som påvirker det trigenimovaskulære system? Det ved vi nok ikke til fulde, hvis vi skal være helt ærlige – og der forskes massivt:

Der har igennem årtier været forsket massivt i årsager til migræne, og danske forskere er absolut i spidsen for det internationale forskningsfelt her. Blandt nyere forskningsresultater har især CGRP-undersøgelser fået stor opmærksomhed: CGRP (forkortelse for calcitinon-gen-relateret peptid, også kaldet et neuropeptid) er et naturligt signalstof i vores nervesystem. Vi ved at CGRP medvirker til at fremkalde smerte og udvide blodkar. Vi ved, at CGRPniveauet er højt under et migræneanfald – og forskning har påvist, at indsprøjtning med CGRP kan udløse migræne hos migrænikere (men ikke hos ikke-migrænikere). Det har først til udvikling af ny medicin, nemlig de såkaldte CGRPhæmmere.

Anden ny forskning kom fra danske forskere i 2024: Her påviste man med hjerneskanninger, at at der formentlig er små men tydelige hjerneforandringer hos migrænikere, sammenlignet med ikke migrænikere, og man forsker derfor nu videre i om der er såkaldte relevante biomarkører.

Årsagerne til migræne er altså mange – og forskellige fra person til person. Blandt årsagerne kan være en eller flere af følgende faktorer:

• Genetik: Vi ved at der er en øget forekomst af migræne hos personer, som har forældre eller bedsteforældre der har været betydeligt migræneramte
• Triggere: Vi ved, at ”nemme” migræner udløses af specifikke fødevarer, som man kan vælge at undgå (for eksempel visse typer af krydderier, ost. Uregelmæssigt søvnmønster og væskemangel kan også være eksmepler på triggere). Det er derfor jeg kalder dem “nemme migræner”: Find triggeren, fjern triggeren og dit migræneproblem er reelt løst.
• Livsstil og belastning: Vi ved, at i andre tilfælde kan migrænen udløses af stress eller søvnmangel.
• Hormoner: Vi ved, at nogle kvinder især oplever migræne ved menstruationsstart eller ægløsning eller menopause/overgangsalder. Hormonudsving kan altså udløse migræne.
• Traumer: Forskning viser, at mennesker med ubearbejdede, psykiske traumer eller depression har en større risiko for at udvikle migræne. Det taler tydeligt ind i at krop & psyke hænger sammen (og derfor i min optik også i behandlingen jo bør ses som et samlet hele)
• Medicinoverforbrug: Det er et paradoks, men hvis du tager for hyppige doser af migrænemedicin eller håndkøbspiller, kan det meget vel trigge en medicinoverforbrugshovedpine. Og sådan en fætter kommer desværre i form af migræne eller hovedpine.
• Men vi ved også, at mange oplever migræneanfald ”som vinden blæser”.
• Vi ved, at nogle oplever at en svær spændingshovedpine nogle gange kan ”tippe over i ” migræne.
• Og vi ved, at migræne rammer både børn, unge og voksne. Migræne rammer alle aldersgrupper og køn, selvom den er særligt hyppig blandt kvinder 35-54 år (i følge Hovedpineforeningen).
• I sjældne tilfælde kan migræne skyldes alvorlig sygdom. Af den grund er det vigtigt at du ser læge, når du første gang oplever migrænetilfælde, også hvis du ikke ønsker migrænemedicin. I alle de år jeg har arbejdet med hovedpinesygdomme har det dog været ekstremt sjældent at alvorlig sygdom var årsag til migrænen.

Børnemigræne: Når dit barn har migræne

Desværre er der ganske mange børn som har migræne: Der er ikke helt enighed om præcis hvor mange børn som har migræne, men nogle internationale studier siger at 1,4 – 5 procent af mindre børn og optil 11 procent af teenagerne oplever migræne ; andre kilder siger at cirka hver 5. barn i alderen 7-15 år har enten tilbagevendende spændingshovedpine, migræne eller begge dele. Uanset hvad det præcise tal er, er det for højt! Har dit barn tilbagevendende hovedpine eller migræne, bør I søge hjælp. Start hos egen læge, og sørg for på forhånd at have udfyldt hovedpinekalenderen i børneversionen

Behandling af børnemigræne kræver særligt kyndige fagpersoner: Udover faglige behandlingskompetencer er det helt afgørende, at fagpersonen er i øjenhøjde med dit barn. Her er du dit barns advokat – stol på din mavefornemmelse.

Lad mig tilføje helt for egen regning: Min personlige holdning er, at hvis den valgte fagperson ikke interesserer sig for hvad der interesserer dit barn, eller ikke kan huske hvad dit barns bamse hedder, eller kan nævne mindst flere forskellige slags dinosaurere, eller har mindst en skuffe fyldt med farvestrålende og glimtende skatte, så er det i min verden ikke en superkompetent børnebehandler, uanset hvor højt fagligt specialiseret vedkommende er. I virkeligheden gælder det måske for både børn og for voksne, og uanst om man har migræne eller ej: Al god behandling starter i fortrolig øjenhøjde.

Hvad siger forskning om migræne?

Fra forskning ved vi (som nævnt ovenfor), at under migræneanfaldet er der udvidelse af nogle blodkar i hovedet. Men hvad er årsagen til, at disse blodkar udvider sig om udløser migræneanfald? Sandheden er, at trods mange års forskning, har vi nok  ikke det fulde billede af migrænesygdomme, og især ikke af hvordan kroppen, psyken og dine tanker påvirker hinanden både generelt ved smerter og kropsligt ubehag, og altså dermed også ved migræne.

I nogle tilfælde opstår migrænen efter ulykker, for eksempel kan migrænen være en uvelkommen ledsager hvis du har en hjernerystelse. I sjældne tilfælde kan sygdom være årsag til migrænesymptomerne. Derfor vil jeg først se dig i klinikken, når din læge har undersøgt dig.

Danske forskere er som nævnt blandt verdens førende indenfor medicinsk migræneforskning og klassifikation af hovedpinesygdomme. De gør et fremragende arbejde, og for eksempel er mange migrænikere dybt taknemlige for triptanerne, som er en type migræneanfalds-medicin der virker på 60-80 procent af alle migrænikere (ifølge Danmarks patientforening for hovedpineramte). Nogle søger alternative veje til behandling, enten fordi medicinen ikke har tilstrækkelig effekt eller fordi der opstår uacceptable bivirkninger. Og nogle af dem, som søger alternative veje, finder vej til mig…

Hvad så når migrænemedicinen ikke virker…?

Andre måder at behandle migræne på kan for eksempel have fokus på at mindske eller fjerne årsagen til, at migrænen opstår. For eksempel stressreducerende tiltag, der i min klinik både har et kropsligt og et mentalt ”ben”: Som du kan læse har jeg en stor faglig ballast i specialiseret fysioterapi, kraniosakralterapi, hypnoseterapi og mere.

Nogle har gode erfaringer med at styre søvnmønstre eller kostomlægge, og det er i sagens natur tiltag du selv kan stå for uden at betale for dyre behandlinger.

Hvis du vil “hjælpe dig selv” med migræne eller anden hovedpinesygdom, så er der faktisk nogle goe tips & tricks som du bør kende. Læs om dem i mit blogindlæg Hjælp til migræne.

–

Hvorfor skriver jeg blogindlæg om hovedpinesygdomme og migræne?

Jeg har et specialiseret kendskab til hovedpinesygdomme, og har igennem adskillige år set tusindvis tusindvis af migræne- og hovedpineramte klienter. I min klinik ser jeg både børn, unge og voksne.

Hos mig sammensættes behandlingen individuelt udfra klientens behov, og jeg anvender teknikker både fra fysioterapi og teknikker med osteopatisk baggrund kraniosakralterapi, psykoterapi, kinesisk akupunktur og hypnoseterapi.

–

Kender du migrænemonsteret? Klubben af migrænemonsterkendere er ikke en, jeg ønsker for nogen som helst at være medlem af…Men er du medlem? Så er du velkommen hos mig.

kh

Helle

Har du brug for hjælp til migræne så kan du altid booke en tid i min klinik – klik her.

(Foto: Unsplash, Vinicius amnx Amano)

Ofte stillede spørgsmål om migræne